Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

142 klædning af bløde Duun, som senere ogsaa komme Menne- skene tilgode. De andeagtige Søfugle (^uatiZos) opholde sig fortrins- viis om Sommeren under de høiere Bredegrader og drage om Vinteren i utallige Skarer mod Syd. Nogle blive hele Aaret hos os, andre kun i Nugetiden; atter andre, Ishavets egenlige Fugle, lade sig knn yderst sjeldent eller aldrig see hos os. De fleste Auatider foretrække Opholdet i Indsøer og Floder, i Damme og Moradser, men mange af dem ere ogsaa Søfugle i Ordets egentlige Betydning og tilbringe en stor Deel af deres Tid med at svømme og fiske i'Havet. . Edderfuglen (^nas molli88ima), som næsten bliver dob- belt saa stor som den almindelige And, beboer Europas, Asiens og Amerikas høiere Breder. En af dens berømteste Rugepladse er paa den lille N Bids ved Reikiavik paa Island. Fuglen staaer under Lovens Beskyttelse, og den, der dræber eu af dem, maa erlægge eu svær Pengebøde, som er hpiest under Rugetiden. „Da vor Baad nærmede sig Strandbredden", sigev Mackeuzie (Voz^e tbrongb leelancl) „kom vi gjennem hele Flolke af disse smukke, vingede Skabninger, der neppe gjorde sig den Umage at vige af Veien for os. Mellem Landings- pladsen og delt gamle Stiftamtmands Huus var Jorden bedækket med dem, og man maatte gaae med Forsigtighed for ikke at træde paa deres Neder. Andrikkernes Skrig lignede meget en Dues Kurren, og de vare endnu tammere end vore almindelige tamme ZEnder. De sad i stort Antal paa deres Reder rundt om Huset, paa Havemuren, paa Tagene, ja endog inde i Husene og i Kirken. De, der ettdnu ikke havde ruget læuge, forlode sædvanligt deres Reder, naar mau kom nærmere, men de, der havde mere eud eet eller to ZEg, sad gauske stille, lod sig berøre og bevægede kun undertiden gauske sagte deres Næb for at fjerne vore Hænder. Rederne vare forede med Duuu, som Fuglen tager ud af sit eget Bryst; rundt om Reden har den lig-