Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
143 gende en tilstrækkelig Mængde til at bedække ZEggene med, naar den gaaer ud for at samle Føde, hvilket sædvanligviis skeer under Ebbetiden. Dunene tages fra Rederne paa to forstjellige Tider, og undertiden maa den stakkels And endnu skaffe en tredie Portion. Naar Hunnen har udtomt sit For- raad af brunlige Duun, giver Hannen ogsaa sin sneehvide og rosenrøde Pragtklædning til Bedste for Ungerne. 2Eg- gene, som ansees for store Lækkerbidskener, blive ligeledes røvede i stort Antal. Vor Ven paa Vids pleiede paa engang at sende os 200. Naar de ere kogte, ere de tem- melig gode, men staae dog tilbage for de almindelige Fjer- kreaturers ZEg. Edderdunene ere, naar de tages fra Reden, blandede med Fjer og Straa. At samle og tilberede dem til Salg er en Deel af det andet Kjøns Vinterbeskjæftigelse. Man indvinder omtrent et Fjerdingspund rensede Dnun af en Rede. Disse Fjers Blødhed, Lethed og Elasticitet er almindelig bekjendt. Nogle Haandfulde sammentrykte Duun ere nok til at fylde en heel Dyne, under hvilken Nordboerne byde den strengeste Vin- terkulde Trods. Saasnart Ungernp ere krøbne ud af 8Eg- gene, tager Anden dem op paa Ryggen og svømmer et betydeligt Stykke bort fra Kysten med dem, dukker da under og overlader det til de smaa Skabninger at hve sig i Svøm- ning. Saasnart de paa denne Maade have lært at bruge deres Fodder, kommer Anden tilbage og leder dem. For- fljellige Angler forene sig ofte i stort Antal, og de ere gcmfle vilde i nogle Uger, hvorpaa de forsvinde fuldstændigt. Længe førend vi forlove Island, var der ikke en eneste Edderfugl at see. Man veed ikke, hvor de drage hen. Man finder disse Fugle paa Flanneøerne, veslfor Den Lewis. Dean seer dem paa Shetlands- og Orkenøerne; de ruge paa Den May ved Mundingen af Bugten ved Forth." De lade sig ogsaa undertiden see paa Helgoland, men de ruge ikke der.. Grønlænderne forfølge Eddersuglene i deres smaa Baade, idet de kunne kjende den Vei, som de tilbagelægge, naar de