Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
144 dukke under, paa de opstigende Luftblærer; de dræbe dem med Spyd, saasnart de atter komme op paa Overfladen for at drage Aande; Kjodet tjener dem til en behagelig Afvex- liiig istedetfor deres sædvanlige Netter af Scelhundekjød, og med Hndett, af hvilken de viselig vende Duunsiden indad, fodre de deres varme Vinterklædning. Havlitten og Gravanden ^.taclorna) beboe ligeledes Europas, Asiens og Amerikas nordlige Kyster. Den Første bliver ofte hele Aaret i det høre Norden og trodser Polarzonens Isvinter, medens den hel.e Sommeren igjen- nem nyder en aldrig nedgaaende Sols evige Dag. Dea drager dog ogsaa ofte shdpaa, ilaar den kolde Aarstid nær- mer sig, og trækker fra Grønland og Hudsonsbugten ned til Ny-Iork og fra Spitsbergen og Island til Helgolcmd og de slesvigske Der. Hunner: udpolstrer ligeledes sin Nede med udplukkede Duuil. Gravanden opholder sig ofte om Vinteren i det vestlige Ettglaild og især i Irland, hvor den fanges i Net. Paa Sild ved dea slesvigske Kyst holdes den næsten som Huus- dyr; man bygger kunstige Huler til den og lader den endog i Landsbyerne ruge i Mure og Jordhuller. Naumanu („Ueber den Hanshalt der nordischen Seevogel") saae Tu- sinder af Graoænder parvi is i en huul Dal i Dynerne, hvor der vel ingen Træer var, men hvor Oiet vederkvægedes ved Synet af friste af Grøfter gjennemskaarne Enge, hvis grønne Teppe var gjennemvævet med hvide, rode og sort- tegnede Blomster, og Vriderne vare her saa tamme, at man kunde nærme sig dem i 20 Skridts Afstand, før de fløj op, hvorpaa de strax atter satte sig ned igjen. Han beundrede de konstige Reders Bhgtting; der var ofte 13 af dem i en Hule, som sad vaffelagtigt i Vinkler med en fælles Indgang og som nedenunder vare forbuildtte med horizoiltale Rør. Over hver Nede er der gravet et lodret lPul, som foroven er dækket med en Græstørv. Naar mau løfter deune iveiret, finder matt ofte en Hun paa Neden,