Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

145 der er saa tam, at den lader sig klappe. Enhver Jndvaaner haa dette lille Sted har flere saadanne Anlæg, fra hvilke han hver Dag i to til tre Uger henter 20—30 Mg og lader sex ligge i hver Rede til Udrugning. Men først tager han endnu Halvdelen bort af de smukke lhsegraa Duun, som ere ligesaa lette og kostbare som Edderfugleus. En ganske særegen Afdeling as Andeslægten dautter end- videre Falklandspernes store graa And (^uas eiuerea eller braLkzPlki-a), som bliver indtil 30 Puud tung. Vingerne ere for korte og svage, til at Fuglen kau flyve godt, meu den stryger dog ved Hjælp af dem hurtigt og med stærk Stpi hen over Bølgerne, idet den ved hvert Vingeslag støder imod og pidfler paa Vandets Overflade, en Ejendommelig- hed, der har skaffet den Tilnavuet „Damperen". Den lever af Skaldyr, som den finder paa de kllppe- agtige Kyster eller piller af Tangen, og den er forsynet med et saa steenhaardt Næb og Hoved til at klemme dem itu med, at det neppe er mnligt at slaae det isthkker med den geologiske Hammer. Den antarktiske And (^. aniaretiea, roek Aoose) er ogsaa en af den shdlige Halvkugles Beboere, som er værd at tage i Betragtning. Den lever udelukkende paa Klipper- ved Kysterne og træffes især hyppigt paa Falklaudsøerne og Paa Amerikas Bestkhst op indtil Chili. Matt seer ofte i Ildlandets dybe og eensomme Bugter den sneehvide Han, altid ledsaget af sin mørkere Ledsagerinde, staae paa en fjern Klippespids, hvor den danner et interessant Punkt i Land- skabet. Lommerne eller Kolhmbiderne ere nærbeslægtede med Underne, men stille sig fra dem ved deres lange, koniske Nceb samt derved, at Benene sidde længere bagud, saa at Fuglen, naar den forlader Vandet, maa staae næsten heelt opreist for at bevare sin Ligevægt. Denne lige Stilling er endnu mere paafaldende hos Alkerne (^loiclae), som svpmmende og dukkende syge deres Hartwig; Havet med dets Plante- og Dyreverden. 10