Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
der er saa tam, at den lader sig klappe. Enhver Jndvaaner
haa dette lille Sted har flere saadanne Anlæg, fra hvilke
han hver Dag i to til tre Uger henter 20—30 Mg og lader
sex ligge i hver Rede til Udrugning. Men først tager han
endnu Halvdelen bort af de smukke lhsegraa Duun, som ere
ligesaa lette og kostbare som Edderfugleus.
En ganske særegen Afdeling as Andeslægten dautter end-
videre Falklandspernes store graa And (^uas eiuerea eller
braLkzPlki-a), som bliver indtil 30 Puud tung. Vingerne
ere for korte og svage, til at Fuglen kau flyve godt, meu den
stryger dog ved Hjælp af dem hurtigt og med stærk Stpi
hen over Bølgerne, idet den ved hvert Vingeslag støder
imod og pidfler paa Vandets Overflade, en Ejendommelig-
hed, der har skaffet den Tilnavuet „Damperen".
Den lever af Skaldyr, som den finder paa de kllppe-
agtige Kyster eller piller af Tangen, og den er forsynet med
et saa steenhaardt Næb og Hoved til at klemme dem itu
med, at det neppe er mnligt at slaae det isthkker med den
geologiske Hammer.
Den antarktiske And (^. aniaretiea, roek Aoose) er
ogsaa en af den shdlige Halvkugles Beboere, som er værd
at tage i Betragtning. Den lever udelukkende paa Klipper-
ved Kysterne og træffes især hyppigt paa Falklaudsøerne og
Paa Amerikas Bestkhst op indtil Chili. Matt seer ofte i
Ildlandets dybe og eensomme Bugter den sneehvide Han,
altid ledsaget af sin mørkere Ledsagerinde, staae paa en fjern
Klippespids, hvor den danner et interessant Punkt i Land-
skabet.
Lommerne eller Kolhmbiderne ere nærbeslægtede med
Underne, men stille sig fra dem ved deres lange, koniske
Nceb samt derved, at Benene sidde længere bagud, saa
at Fuglen, naar den forlader Vandet, maa staae næsten
heelt opreist for at bevare sin Ligevægt.
Denne lige Stilling er endnu mere paafaldende hos
Alkerne (^loiclae), som svpmmende og dukkende syge deres
Hartwig; Havet med dets Plante- og Dyreverden. 10