Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

146 Næring i Havet og dernæst fordøie deres Bytte i al Ro- lighed paa Klipperne paa de afsides liggende Kyster. Vin- gerne ere korte og smaa i Forhold til Legemets Størrelse; hos nogle Arter ere de endog saa lidet udviklede, at de ere ganske uflikkede til at flyve. I denne og mange andre Hen- seender er der en paafaldende Lighed mellem denne Gruppe og Piugviuerne i den sydlige Halvkugle, hos hvilke Vin- gernes ufuldkomne Uddannelse og Færdigheden i at dukke og svømme er det meest Paafaldende. I Vaudet benytter Pingvinen (Luffegaasen) sine smaa fjeder- lyse Stumper Vinger som Finner, og paa Landet brnger den dem som Forfødder, idet den ved deres Hjælp kryber saa hurtigt op ad de grcesbevoxede Klipper, at man let kan holde den for et fiirfsddet Dyr. Naar den svømmer i Havet, dukker den saa hurtigt op og forsvinder igjen saa pludseligt under Bøl- gerne, at det ved det fsrste Blik ikke er muligt at adskille den fra en Fisk. De andre Søfugle holde som oftest Under Svumningen endeel af Kroppen ovenfor Vandet. Men dette er ikke Til- fældet med Pingvinen, som kun lader Hovedet komme til- syne, og den svømmer derfor med en saadan Hurtighed og Udholdenhed, at den endog gjor mangen Fisk tilskamme. I hvilken Grad Havet er dens Hjem, fremgaaer deraf, at Sir James Noss saae to Pingviner under 58°36 S. Br., over 200 danske Miil fra det allernærmeste Land. Disse besynderlige Fugle opholde sig i utroligt Antal paa mange ubeboede Der under den sydlige Halvkugles høiere Bredegrader. Ross fandt ikke det ringeste Spor af Vegetation paa det af ham opdagede Possession-Jsland (71°56 S.Br.). Derimod var Dens hele Overflade indtil op paa Højenes Toppe besat med talløse Pingviner, som med deres skarpe Næb kraftigt angreb Englænderne, da disse vilde trænge igjenuem deres tætte Rader og gjorde dem Landet stridigt, som de vilde tage i Besiddelse i Dronning Victorias Navn.