Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Substantser, som Strømningen eller Ebben tilfører Havet.
Ofte klattre de pladskende op paa den stigende Bølges Top
og stryge da atter hen over Søens Overflade eller ogsaa
styrte de med sammensoldede Vinger ned i Havet for strax
igjen at dukke op med en Fisk i Næbet.
De nordiske Kyster oplives af mange Arter af Maager,
og de vælge meget forfljellige Steder til at ruge paa.
Den tretaaede Maage (Imens trilsaol^Ins) er en af de
hyppigste Søfugle paa Grønland, Island, Færøerne og de
flotske Der, den bygger sin Nede af Tang paa de hvæste
og meest utilgængelige Klipper.
Efter Faber (Prodromus der islandischen Ornithologie)
bygge de Neder paa Grinsøes Fuglebjerg i en saadan
Mængde, at deres Skarer skjule Solen, naar de flyve op,
bedække Skjcerene, naar de sidde rolige, bedøve Årerne, naar de
skrige, og ucesten gjøre de med Kochleare bedækkede Klipper hvide,
naar de ruge. Den graa Havmaage spiller eu fremragende
Rolle paa det berømte Fuglebjerg paa Nordspidsen af Sild.
Dens anseelige Størrelse, som gjør, at den ligner en sort
Navn, dog med meget større Vinger, dens smukke Legems-
dannelse, den rene, blændende hvide Farve paa Ryggen, der
gaaer let over til Askegraat, de fløielssorte Ender af Vin-
gerne med de smaa hvide Fjederspidser, det smukke gule Bie,
det stærkt gule Næb med dets koralrøde Pletter, alt dette
dauner et vidunderligt smukt Billede. „Vi støde", siger
Neumaun, „omringede af Tusiuder, som deels svævede tæt
over Hovedet, udstødende deres hæse ha! ha! hal, deels
stode parviis lige tæt ved os, medeus Hauneu, der altid er
størst, undertiden udstrakte sin Hals og med vidtaabuet Gab
udraabte sit jallk! jauk! jauk! eller ogsaa sad Hunnen roligt
paa Reden, medens Hamler: stod ved Sideu af ligesom for
at holde Vagt. Nogle sad ued,^ andre slumrede, staaeilde
paa eet Beett, og atter andre strakte sig mageligt, kort sagt,
man vidste ikke, om mau meest skulde beuudre Fjedrenes
Reenhed og Skjønhed, Stillingernes overordentlige Mang-