Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
foldighed og Ziirlighed, Fuglenes store Tamhed eller det
uhyre Antal paa dette lille Rum."
Stormmaagerne (Imrus eanu8) ruge paa det samme
Fuglebjerg, men i nogen Afstand fra de andre. De ere
langt mindre og smcekkrere og have et svagere Næb uden
Nødt. Det er forunderligt, at hver Søfugl her lige-
som paa andre Samlingspladser har sit særegne Distrikt,
medens kun Alkerne og Lommerne ruge mellem hinanden.
Hvad kan bevæge Fuglene til at samle sig i saadanne
store Masser og da kun bygge Rede paa særegne enkelte
Klipper? Fuglepladsen paa Sild indbringer Eieren ikke
mindre end 200 Rd. aarlig. Maageceggene, som ere lidt
større end Kalkunæg, indsamles hvert Aar i et Antal af
30,000 Stykker, pakkes i Kurve med Mos og sendes til
Fastlandet. To til tre Mænd ere beskjceftigede med Ind-
samlingen fra Klokken 8 om Morgenen indtil om Eftermid-
dagen og faae som Lpn alle de mindre Fugleæg, der lige-
ledes kunne belpbe sig til omtrent 20,000.
Havternerne forekomme vel i en ikke ubetydelig Mængde
paa Sild, men de have dog valgt den vest for Pelvorm
beliggende lille flade D Norder Kog til deres Hoved-
opholdssted. Man regner, at den der rngende Koloni af
den kentfke Havterne (8l6i-na (lautiea) beløber sig til om-
trent en Million, saa at Den, naar Fuglene ruge, seer ud
som en hvid Stribe i Havet i en Mills Afstand; men naar
den umaadelige Skare svæver ovenover den, ligner den en
hvid, hvirvlende Sky. ZEggene ligge saa tcet paa nogle
Steder, at man neppe kan gaae imellem dem uden at træde
dem itu. De rugende Fugle berøre ofte hverandre og vilde
ikke faae Plads, naar de ikke, ligesom næsten alle ved Havets
Kyster i Selskab rugende Havsvaler, rugede i selvsamme
Retning over Wggene, med Hovedet og Forparten rettede
imod Søen. Det er ubegribeligt, hvorledes enhver Fugl
finder sitte Mg, ja, man vilde holde det for umuligt, naar
Instinktet ikke udrettede det Utroligste. Larmen er ube-