Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
154 foldighed og Ziirlighed, Fuglenes store Tamhed eller det uhyre Antal paa dette lille Rum." Stormmaagerne (Imrus eanu8) ruge paa det samme Fuglebjerg, men i nogen Afstand fra de andre. De ere langt mindre og smcekkrere og have et svagere Næb uden Nødt. Det er forunderligt, at hver Søfugl her lige- som paa andre Samlingspladser har sit særegne Distrikt, medens kun Alkerne og Lommerne ruge mellem hinanden. Hvad kan bevæge Fuglene til at samle sig i saadanne store Masser og da kun bygge Rede paa særegne enkelte Klipper? Fuglepladsen paa Sild indbringer Eieren ikke mindre end 200 Rd. aarlig. Maageceggene, som ere lidt større end Kalkunæg, indsamles hvert Aar i et Antal af 30,000 Stykker, pakkes i Kurve med Mos og sendes til Fastlandet. To til tre Mænd ere beskjceftigede med Ind- samlingen fra Klokken 8 om Morgenen indtil om Eftermid- dagen og faae som Lpn alle de mindre Fugleæg, der lige- ledes kunne belpbe sig til omtrent 20,000. Havternerne forekomme vel i en ikke ubetydelig Mængde paa Sild, men de have dog valgt den vest for Pelvorm beliggende lille flade D Norder Kog til deres Hoved- opholdssted. Man regner, at den der rngende Koloni af den kentfke Havterne (8l6i-na (lautiea) beløber sig til om- trent en Million, saa at Den, naar Fuglene ruge, seer ud som en hvid Stribe i Havet i en Mills Afstand; men naar den umaadelige Skare svæver ovenover den, ligner den en hvid, hvirvlende Sky. ZEggene ligge saa tcet paa nogle Steder, at man neppe kan gaae imellem dem uden at træde dem itu. De rugende Fugle berøre ofte hverandre og vilde ikke faae Plads, naar de ikke, ligesom næsten alle ved Havets Kyster i Selskab rugende Havsvaler, rugede i selvsamme Retning over Wggene, med Hovedet og Forparten rettede imod Søen. Det er ubegribeligt, hvorledes enhver Fugl finder sitte Mg, ja, man vilde holde det for umuligt, naar Instinktet ikke udrettede det Utroligste. Larmen er ube-