Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

159 Albatrossen er større end en Svane, veier 12 til 28 Pund og opnaaer en Vingestrækning af 10 til 15 Fod. Hele Uger og Maaneder følger den Skibets Løb; men Harveh (Sea-sicls-book) troer dog, at man meget har over- vurderet Varigheden af dens Flugt. Endskjøndt den ligesom Maagen og Søsvalen ikke hører til de Fugle, der dukke, svømmer den dog med stor Lethed og trods dens Vingers uhyre Vide, kan den meget let hæve sig op i Luften igjen. Det er rigtignok sandt, at den fangne Albatros ikke kan flyve op fra et snevert Skibsdæk, men det er overilet, naar man deraf har draget den Slutning, at de Fugle, som ledsage de Søfarende hele Uger igjennem, tilbringe hele denne Tid i Luften. Ingen kan have iagttaget den vandrende Albatros med Opmærksomhed uden at see, at den oste sænker sig ned paa Vandet. Den lever af dyriske Snbstantser, der svpmme paa Overfladen, og endst'Mdt den ofte griber sin Næring i Flugten, folder den ligesaa hyppigt sine Vinger- sammen og svømmer omkring som en Maage; naar den da igjen ønsker at hæve sig op, seer man den løbe og slaae med Vingerne paa Vandet, indtil den har faaet det tilbør- lige Sving og har fundet en Bølge af tilstrækkelig Høide, fra hvis Kam den da springer op ligesom fra Kanten af en Klippe og begynder paanh sin majestætiske Flugt over en af Oceanets vide Flader. Albatrossen sees sjeldent i Norden; den tilhører især den sydlige Halvkugle. Der forekommer rigtignok ofte en Art med kort Hale (Oiomectea braob^oUra) i de kamtschadalske Vande, men Albatrossen overskrider kun sjeldent 30° S. Br. og forekommer hyppigere, jo mere man nærmer sig de høiere Bredegrader. Frehcinet saae den oftest mellem 55° og 59°, og den kjender sandsynligvils ingen andre sydlige Grændser end Polarisen. Den gjennemflhver alle dette uhyre Nums Meridianer, men de egenlige Storm- regioiler — Kap Horn og det gode Haabs Forbjerg — ere de Egne, hvor den helst opholder sig.