Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
160 Alle Neisende vide, at de ikke ere langtfra Syd- spidsen af Afrika, naar Albatrosserne vise sig i større Antal. Disse Fugle ere Oceanets Gribbe; .deres krumme, skarpkan- tede Næb er bedre stikket til at sønderrive et livløst Bytte end at gribe den hurtige Fisk under Svømningen. De lugte den døde Hval langt borte og samle sig snart i store Skarer omkring det kæmpemæssige Lig. Forudett denne mere til- fældige Føde nedsluge de ogsaa Krebsdyr og Vingesnegle, men især de Hovedføddede, der forekomme meget hyppigt paa det aabne Hav og som vi vide, ogsaa ernære den kæmpemæssige Kaskelot. Der findes næsten altid Levnin- ger af Cephalopoder i deres Mave, men aldrig Nester af Fist. AuklandS- og Campbellperne synes at være Alba- trossens Judlingsrugepladser. Medens Sir James Ross opholdt sig der i November, vare de saa ivrigt bestjæftigede med at ruge, at de uden Modstaud lode sig fauge. Deres Rede bestaaer af en med tørre Blade og Græs blandet Sandhyi, der i Almindelighed er 18 Tommer hvi og har en Diameter af 27 Tommer paa Overfladen og 6 Fod ved Grundlaget. Fuglens sneehvide Hoved og Hals rager under Rugningen frem af Græsset og forraader den laugt fra. Naar man vil drive den bort fra dens ZEg, forsvarer den sig tappert og klapprer med Næbet, som om den vilde trodse Angrebet. Dens største Fjende er en vild Rovmaage (latins antareticUL), der altid er paa Lunr, og som skyder løs paa Reden for at plyndre den, saasnart Fuglen forlader den. Albatrossen flyver hurtigt, men Tanken gjennemiler dog Rummet endnu hurtigere og fører os pludselig fra Syd- havets øde Der til en anden Halvkugle. Vi ville nu bede vore Læsere følge os til Kilda, den hderste af Hebriderne. Denne lille D, der omtrent er en Miil i Omfang, stiger næsten overalt lodret op af Oceanets Skjod, og dens østlige Ende, som hæver sig 1380 Fod over Vandspejlet, danner den hsieste Klippevæg, der findes paa de britiske Der. Fra Randen af denne Afgrund nyder man en Udsigt, der over-