Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Alle Neisende vide, at de ikke ere langtfra Syd-
spidsen af Afrika, naar Albatrosserne vise sig i større Antal.
Disse Fugle ere Oceanets Gribbe; .deres krumme, skarpkan-
tede Næb er bedre stikket til at sønderrive et livløst Bytte
end at gribe den hurtige Fisk under Svømningen. De lugte
den døde Hval langt borte og samle sig snart i store Skarer
omkring det kæmpemæssige Lig. Forudett denne mere til-
fældige Føde nedsluge de ogsaa Krebsdyr og Vingesnegle,
men især de Hovedføddede, der forekomme meget hyppigt
paa det aabne Hav og som vi vide, ogsaa ernære den
kæmpemæssige Kaskelot. Der findes næsten altid Levnin-
ger af Cephalopoder i deres Mave, men aldrig Nester af
Fist. AuklandS- og Campbellperne synes at være Alba-
trossens Judlingsrugepladser. Medens Sir James Ross
opholdt sig der i November, vare de saa ivrigt bestjæftigede
med at ruge, at de uden Modstaud lode sig fauge. Deres
Rede bestaaer af en med tørre Blade og Græs blandet
Sandhyi, der i Almindelighed er 18 Tommer hvi og har
en Diameter af 27 Tommer paa Overfladen og 6 Fod ved
Grundlaget. Fuglens sneehvide Hoved og Hals rager under
Rugningen frem af Græsset og forraader den laugt fra.
Naar man vil drive den bort fra dens ZEg, forsvarer den
sig tappert og klapprer med Næbet, som om den vilde trodse
Angrebet. Dens største Fjende er en vild Rovmaage (latins
antareticUL), der altid er paa Lunr, og som skyder løs paa
Reden for at plyndre den, saasnart Fuglen forlader den.
Albatrossen flyver hurtigt, men Tanken gjennemiler dog
Rummet endnu hurtigere og fører os pludselig fra Syd-
havets øde Der til en anden Halvkugle. Vi ville nu bede
vore Læsere følge os til Kilda, den hderste af Hebriderne.
Denne lille D, der omtrent er en Miil i Omfang, stiger
næsten overalt lodret op af Oceanets Skjod, og dens østlige
Ende, som hæver sig 1380 Fod over Vandspejlet, danner
den hsieste Klippevæg, der findes paa de britiske Der. Fra
Randen af denne Afgrund nyder man en Udsigt, der over-