Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
gaaer alle de Forestillinger, som man kan danne sig om en
bild Klippestrandbred. Langt nede i Dybet seer man Bræn-
dingen slaae op imod den sorte Klippegrund og overdrage
dennes Fod med brede Lag af hvidt Skum. Klipperne for-
svinde paa mauge Steder under Myriaderne af de rugende
Søfugle; Lnften er opfyldt af deres skrigende Flokke, og
Vandet synes overalt at vrimle af de større Arter, da de
mindre ikke kunne sees paa Grnnd af Afstanden. Enhver
høiere liggende Klippeflade er tæt besat med tretaaede Maa-
ger, Alker og Guillemots; Fulmarer og Pufsiner have taget
alle græsbevoxede Skraauiuger i Besiddelse, medens Grup-
per af Søravue staae ubevægelige og oprejste tætved Vandet
Paa de vaade af Bølgerue udhulede Klipper, ligesom urene
Aander, der bevogte Indgangen til en mørk Tryllehule.
Naar man lader en stor Steettblok rulle ovenfra ned i
Havet, opstaaer der eil ganske mærkværdig Støi. Den ond-
skabsfulde Steen dræber da maaskee først en ulykkelig Ful-
rnar, der ruger paa sin Rede, og springer dernæst dybere og
dybere ned i Afgrunden, idet den opvækker et tusindfoldigt
Ekko; paa nogle Steder drager den vældige Furer i Græsset
Paa Skraaningen, og paa andre knuser den fremspringende
Klippekanter, medens de forfærdede Fuglestarer flyve fra
hverandre. De opflyvende Skarer betegne dens fordærvelige
Vei, indtil den endelig forsvinder under Bølgerne, dragende
talrige Osfere efter sig. Snart derpaa vende ogsaa de for-
styrrede Klippeboere tilbage til deres Hvilepladser, og den
usædvanlige Støi døer bort.
Paa St. Kilda forekommer der forskjellige Arter af Sø-
Waager: Imens muriuus, ku8eus, eanns, trictael^Ius. Den
Sidste er den hyppigste; den bygger, som allerede omtalt,
sin Rede paa de meest ntilgjæugelige Steder og forfølges
ikke af Dboerne. Naar man forstyrrer en Koloni af disse
Maager, forlade alle øjeblikkelig deres Reder og flyve i tætte
Skarer rundt om den Paatrængende. Støien af deres
Vinger og deres høie Skrig, hvortil Sulens dybe Strubelyd
Hartwig: Havet med dets Plante- og Dyreverden.