Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
og de større Maagearters skingrende Skrig slntte sig, danner
en Blanding af Toner, som man ikke hører noget andet
Sted i Natnren.
Fulmaren ruger i utroligt Antal paa St. Kilda og er
for de Indfødte Dens vigtigste Produkt. Man finder den
paa de høieste Klippevægge og kun paa saadanne, der ere
forsynede med smaa grcesbevoxede Skraaniuger. Saasnart
man griber fat paa den, udgyder den en klar, ravagtig Olie,
der tjener Oboerne som et Universalmiddel mod alle legem-
lige Lidelser — især er den berømt som Middel mod chronisk
Rheumatisme — og som desuden kan bruges som Olie til
Lamperne. Den bedste faaes af de gamle Fugle, som man
overrasker paa Klipperne om Natten. Man trykker Næbet
til paa dem, hvorpaa man lader dem Udgyde et Par Spise-
skeer Olie i den tørrede Mave af en Sule, som man bruger
som Beholder.
Fuglefængerne paa St. Kilda sætte ofte deres Liv paa
Spil under Forfølgelsen af Fulmarerne. To af dem, som
ere forsynede med lange Toug, begive sig hen til Kanten af
Afgrunden. Den Ene befæster derpaa det stærkeste af de
medbragte Toug under sine Arme, tager Enden af det andet
i Haanden og lader sig heise ned af Klippen. Hans Kam-
merat staaer i nogen Afstand fra Kanten, holder det bærende
Toug, hvis anden Ende han har bundet om sit Legeme,
fast med begge Hænder og firer langsomt paa det, medens
han lader Signaltouget glide Lort under Fødderne. Saa-
snart Fuglefængeren kommer til en med Fulmarer bedækket
Skraaning, holder han sin Host, opsamler Wg og Unger
og dræber de Gamle med en kort Stok eller fanger dem
med en paa en lang, smal Kvist befæstet Slynge. Derpaa
binder han Fuglene sammen og opsøger en ny Koloni, indtil
han endelig rigt belæsset lader sig trække op igjen.
Disse Klippeboeres Behændighed er forbausende. Paa
den mindste Flade kunne de staae, og de krybe paa Hænder
og Knæer langs med de smalleste Kanter, belæssede med