Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

179 reren bestemte den til en Hovedprhdelse ved sin Triumph, ligesom senere Elsenbeen efter de heldigt tileildebragte afri- kanske Krige. Skildpadde bruges nu ikke længere til at pryde Meubler og Hnse med, men den benyttes paa mange Maader til Forfærdigelse af Kamme og Daaser. Naar den opblødes i kogende Vand og underkastes et stærkt Tryk, omformes den let paa alle mulige Maader. Naar man skal bedække en stor Overflade dermed, blive flere Stykker sveitsede sammen. Man skraber Randene tynde, lægger dem i opvarmet og blødgjort Tilstand over hverandre og forbinder dem til eet Legeme ved Anvendelse af et stærkt Tryk. Paa denne Maade forbindes ogsaa Guld, Sølv og andre Metaller med Skild- padde i forskjellige Memed. Slangeslægten, som trives saa Yppigt i de tropiske Skove og Moradser, har kun ubetydelige Repræsentanter t Havet. De Reisende nævne kun flygtigt de to til tre Fod lange Hydrer eller Vandflanger, som de have truffet paa et eller andet Sted i det tropiske Ocean. En meget betyde- ligere Nolle spiller den store Søslange paa det Omraade, der beboes af Eeuhjorninger, Grisser, Mennesker med Haler og audre mere eller mindre problematiske Skabuinger. Olaus Magnus taler om den store Søslange, som om den skulde være en ganske sædvanlig Fremtouing ved den norste Kyst. Den stal opholde sig i Klippekløfterne ved Gergen og komme frem om Natten, især naar det er Maane- flin, for at drive sit Uvæsen saavel paa Landet som i Van- det, da Kalve og Sviin synes at smage den ligesaa godt som Krabber og Muslinger. Den er aldeles bedækket med Skjcel paa Kroppen, har en to Fod lang Manke paa Halsen og lofter sit Hoved, som er forsynet med to gloende Dine, op af Vandet som en Mast. Den anfalder ofte Skibe og bortsnapper de Matroser, der besinde sig paa Dækket. Denne Beskrivelse kan gjelde som et Exempel paa den Be 12*