Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

stemthed, med hvilken endog det meest Grundløse kan blive fremsat i trykte Bøger. Dersom et saadant Uhyre virkeligt opholdt sig paa den norske Kyst, vilde man dog vel nok knnne opvise et Exemplar! Utallige Skibe og Fiftebaade beseile de norske Vande, og hvem har nogensinde hørt eller læst om et eneste authenttsk Exempel paa, at en Matros eller en Skibsdreng er bleven greben af en Søslange? Den grønlandske Missionair, Egede, fortjener udentvivl mere Tiltro. Han fortæller i sin Reisejournal følgende: „Den 6te xMli 1734 saae vi et usædvanligt forfærdeligt Havdyr, der reiste sig saa høit over Vandet, at Hovedet rakte over vort store Mers. Det havde en lang, spids "Snude og blæste som en Hvalfisk, havde brede, store, ned- »-hængende Laller, og Kroppen syntes begroet med Stjæl og -meget runken og njcevn paa Huden. Det dukkede 3 Gange under. Naar det dukkede under, kastede det sig bag over. Siden kom den lange Hale op bag efter mere end et Skibs Længde fra Kroppen." Man er nærved at troe den ærvær- dige Mand; men hans livlige og ved den apostoliske Reise usædvanlig ophidsede Phantasi eller hans mindre øvede Die har maaskee bedraget ham, saaledes at han har tilskrevet et eller andet større Sødyr overordenlige Former og kæmpe- mæssige Forhold.*) Dersom vi til dette Udsagn af Egede endnu føie nogle andre nordiske Gejstliges (Poutoppidan, Gram, Macleau) Beretninger, som deels selv have seet Uhyret og deels skrive om det efter Andres Beretninger, og endelig nogle Søfarendes Fortællinger, blandt Andre Kaptain M'Quhae paa det engelste Krigsskrib „Dæedalus", som den 6te August 1840 vil have seot en stor Søslange (saudsyuligviis efter hans Middagsmad) i Sydhavet (24°44 L>. E., 9°22 B. L.), ere alle Vidnesbyrd for Dyrets Til- Saridsynligviis har dette Dyr været en Keporkek eller Finhval, der dreves til disse Bevægelser af Sværdfisken, see Dansk Maanedskrift 1864, II. S. 422 sf. , A