Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

188 I denne Hule sindes Gjællerne, der ere fine, tværfol- dede, af utallige Blodkar gjenuemvcevede Membraner, hvis smaa Blade ere befæstede til de beenagtige Buer med den ene Ende og ligge frit med den anden. Aandedrættet foregaaer derved, at det af Munden op- tagne og nedslugte, friste, Luft indeholdende Vand trænger ind i Gjællehulen gjennem Muudspalterne, væder Gjællerne og dernæst løber ud gjennem Gjcellelaaget, der afvexlende aabner og lukker sig med Munden. Medens altsaa Luften ved vort Aandedrcet maa gaae samme Vei ind og ud, strømmer Vandet altid i samme Ret- ning gjeunem Fiskens Gjælleapparat forfra bagud, hvilket i flere Henseender viser sig meget hensigtsmæssigt. Dersom det indaaildede eller nedslugte Vand nemlig atter blev stødt ud gjennem Muuden, vilde enhver Udaan- ding af Fifleue aabenbart foraarsage en tilbagegaaende Be- vægelse og altsaa netop virke lige imod de Svommebevægel- ser, der drive Dyret fremad. Men idet Vaudet ved Jnd- aandingsprocessen altid strømmer iud forfra og bagud, spares der ikke blot Fisten en unyttig Kraftanstrcengelse, men Svømmebevcegelseu begunstiges ogsaa derved. Man seer ogsaa, hvor let de fiinbladede Gjæller vilde komme i Uorden, hvis Vandet maatte gjøre en tilbage- gaaende Bevægelse gjennem Mundspalterne. Gjællernes Form afviger fra den nys bestredne hos en Deel af Bruskfiskene, de Tværmundede (Haierne og Rokkerne) og Rundmundede (Nistnene). Mundspalterne føre nemlig ikke først ind i en ved et hdre Laag tillukket Gjællehule, men direkte udad gjennem ligesaa mange Aabninger (5 hos de Tværmundede, 7 hos de Rundmundede). Gjællerne ere ikke frie, men voxede fast ved den udvendige Rand. Vandet strømmer dog ogsaa her altid i Retningen forfra bagud. Endskjpndt Gjællerne overalt ere indesluttede i et snevert Rum, vilde de dog, naar de vare fuldstændigt udfoldede, bedække