Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

189 en Flade as mange Kvadratfod. Heraf see vi, hvor talløse de Folder og Forgreninger ere, med hvilke det lille Jnd- aandingsapparat berører den gjennemløbende Vandstrøm og Uddrager Ilten af den, og hvor vidunderlig Naturen med den største Sparsomhed dog veed at naae sit Nemed paa den fuldkomneste Maade. Aandedrcettet er en Forbræn- dingsproces, og denne maa nydvendigviis være meget lang- som i et Element, der indeholder en saa ringe Mængde Ilt. Til Fistenes søvnige Aandedræt maa der nødvendigviis svare et ligesaa søvnigt Kredsløb af Blodet. Deres Hjerte be- staaer kun af to Dele, et Forkammer og et Hjertekammer, og er altsaa i Sammenligning med vort Hjerte kun halvt. Denne Halvdeel svarer til den hoire Deel af vort, da det udelukkende tjener til at drive Veneblodet ud i Gjcellerne, hvor det forvandles til arterielt Blod, og hvorfra det, uden først som hos os at blive dreven fremad ved Impulsen af et mægtigt Hjerteslag, løber direkte ind i Pulsaarerne, som ere bestemte til at fordele det over hele Legemet. Man seer altsaa, at der uuder disse Omstændigheder kun kan frembringes koldt Blod, ligesom det ikke er muligt at under- holde en livlig Ild i en Ovn, hvorfra Luften næsten aldeles er udelukket. Det kunde synes mærkværdigt, at Fistene, naar de blive tagne ud af Vandet, ikke dpe af overflødig Nydelse af Ilt, men af Mangel paa Luft. Deres fine Gjæller falde nemlig sammen i Atmosphæren, Blodet kan ikke mere løbe ind i alle de utallige fine smaa Aarer, og ved Fortørringen tabe ' de snart ganske Evnen til at aande. Heraf kommer det, at de Fiste, hvis Gjcellelag har en vid Aabning, hurtigt døe i Luften, medens saadanne, ved hvilke dette er snevert eller hvis Gjæller staae i Forbindelse med en Labyrinth af Celler, i hvilke der sindes et lille Vandforraad, som holder Gjcellerne fugtige under Dyrets Ophold i Luften, kunne holde meget længere ud i det uvante Element.