Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

9 mægtige Bjergegne, ligesaa storartede og ophøjede som Al- perne eller Kordillerne. Havbunden hæver sig mod Nord og danner en flad Dal mellem Irland og Nyfoundlaud, som sandsynligviis intetsteds er dybere end 11,000 Fod. Denne Dal blev, som bekjendt, beilyttet til deit mislykkede Nedlæggelse af Telegraphtouget, der med Tankens Hurtighed skulde forbinde begge Berdeudele. De ttyeste „nordatlantiske Telegraphexpeditioner", der foretoges i deil Hensigt at undersøge det atlantiske Bækkens Havbund i de høiere Breder, for om muligt at fiude en gunstigere Mark for Udførelsen af dette storartede Projekt, have betydeligt udviklet vore Kuttdskaber til hme oceanske Dybder. Den 1ste Juli 1860 tiltraadte Bulldog under Befaliug af Sir Leopold M'Cliutock, der blev saa berømt ved den sidste Franklin-Expedition, Reisen fra Nordskotland til Fær- perue, og mau fandt i Midten af Kanalen mellem Skotland og disse Der kuu eil Dybde af 254 Farme, skjøudt ældre Sokaart ailgive deu til 680. Paa Strækttittgeil fra Fær- øerne til Island fandtes ligeledes klin en gjenttemsuitlig Dybde af 300 Favne. Mellem Island og Grønland blev Havet dybere; dog var ogsaa her den største Dybde næsten 900 Favne ringere end paa den lige Ver mellem Irland og Nyfouudland. Mellem Kap Farvel (Grønlands Shdspids) og Hamiltons Indlob (paa Kysten af Labrador) fandtes regelmæssig større Dybder, af hvilke deu største — 2032 Favne — dog endnu var omtreut 400 Favne ringere eud paa den tidligere under- søiske Linie. Trods de skrækkelige Storme, der foruroligede Tilbage- seilingen, og den allerede fremrykkede Aarstid, fortsattes dog Pejlingerne, og de gave paa mange Steder en Dybde af 750 Favne, hvor man havde ventet at finde 2000.