Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

10 Paa samme Tid som Bulldog var ogsaa det af „det Atlantiske Telegraphselskab" udrustede Skib „Fox" løbet ud fra Portsmouth, for at undersøge saavel Havdybderne som de bedste Landgangspunkter paa Island og Grønland. Paa Grund af vedholdende Storm naaedes Færøerne først den Lden August; en Række Peiliuger, der foretoges fra Thors- havn indtil 30 Mile ud i Søen, gave vexlende Dybder fra 30—800 Favne og en Sand- eller Muslingbund, som vilde egne sig ganske fortrinligt til Nedlægning af et elektrisk Kabeltong. Den 11te August fik man i Morgensolens Glands Die paa de høre Bjerge paa Islands Dstkyst, og den 12te ankre- des der i den vilde romantiske Berufjord. Her brugtes fem Dage til at undersøge Fjordens sorskjellige Bugter og Ind- løb, og mange af disse fandtes meget hensigtsmæssige. Pejlingerne i Fcixefjord (fra 20—31te August) afgave et ikke miudre gunstigt Resultat. Først deu 6te September kunde Skibet tiltræde Reisen til Grønland, hvis Dstkyst, der ikke skulde være til at komme nær, man fik i Syne den 12te. Peiliuger i en Afstand af 100 til 130 Mile fra Grønland gave Dybder fra 1100 til 1300 Favne, og Under- søgelser i Fjorden ved Julianehaab viste gjennemgaaende, en idelmindste 160 Favne dyb Kanal, i hvilken naturligviis intelsomhelst Jisbjerg kunde beskadige Touget. Saaledes tor man da haabe, at den storartede Jdee om en telegraphisk Forbindelse mellem den gamle og nye Verden vil blive virkeliggjort, og at den angelsachsiske Ud- holdenhed ogsaa vil beseire alle Hindringer. Bore indre europæiske Have ere ikke nær saa dybe som det store aabne Hav. Endog midt i Østersøen overstiger Dybden ikke 180—240 Fod, og kun paa et eneste Sted, mellem Ven Gotland og Windau findes en kjedelagtig For- dybning paa 840 Fod. Mellem den britiske Kyst og det ligeoverfor liggende Fastlattd er det overalt let at naae Nordsøens Bund; Dybden bliver noget større mellem de