Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

11 skotske Der og den norske Kyst, hvor den kan anslaaes til 800 Fod. Middelhavet er hist og her flere tusind Fod dybt, og endog i det sorte Hav findes der enkelte Steder en Dybde af 3000 Fod. Det adriatiske Hav er derimod lavt. Ifølge Russells Undersøgelser gives der foruden Loddet endnu et andet Middel til tilnærmelsesvils at bestemme Havbundens Afstand fra Overfladen, nemlig Jagttagelsen af deil med Vandenes Dybde voxende Hurtighed af Bølge- bevægelsen. Efter denne Methode har man beregnet Kana- lens Dybde niellem Plymouth og Boulogne til 180 Fod. Saaledes giver Bølgernes uhyre Hurtighed paa de store aabne Have (80 Mile og derover i Timen) for det atlan- tiske Ocean ett Middeldybde af 15,000 og for det stille Hav af 20,000 Fod. Man har prøvet paa at beregne Vandmængden i Ocea- nets store Bækken; meil da vi eudmi ere langt fra liøie at kjeilde Havets Middeldybde i dets hele Omfang, savne alle saadanne Beregninger aabenbart ethvert sikkert Grundlag. Kant antog en vilkaarlig Middeldybde for Havet af Keil af geographisk Miil, øg La Mettrie nedsatte den endog- saa til 12—1500 Fod; derefter bestemte han Havoaildets Kvantitet til 1,530,320 Kubiklieues, medens La Place, som ansatte Havets Midveldybde til 4 Lieues, beregnede det til 55,091,600 Kubiklienes. Saameget er vist, at Tceanets Vandmængde, ligesaavel som Antallet af dets Beboere eller af Sandkornene paa dets Kyster, overstiger vore Forestil- linger. Havets Grændser ere ikke uforanderlige; thi medens det paa et Sted skrider erobrende fremad, trækker det sig Paa et andet Sted tilbage. Ved mange Kyster gnaver det bestandigt paa Klipper og Fjelde, underhttler langsomt men uimodstaaeligt deres Grundpiller eller opslnger med hurtigt