Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
12 voxende Raseri store Landsdækninger og forvandler flittige Menneskers Hjem til en øde Vandorken. De bekjeudte Godwin Sands paa Kysten ved Kent, hvor un saamange Skibe ere gaaede under, vare engang en blomstrende Do- maine, der tilhørte Earl Godwin, hvis Søn Harald, den sidste saxiske Konge, tabte Liv og Krone i Slaget ved Hastings. Trods alle Hollændernes Bestræbelser for at beskytte deres flade Laud mod Oceanets Indbrud ved Dæmninger, har Stormfloden dog mere end eett Gang gjennembrudt disse lou- stige Skranker og forvandlet halve Provindser til store Bug- ter. Paa den flanderske Kyst ere Dynerne i Aarhuudre- derues Lob vegne mere og mere tilbage for Vestenvinden ind i Landet. Imidlertid erstattes de Strækninger, som det faste Land paa denne Maade langsomt eller pludseligt har tabt til Havet, paa andre Steder ved den forbausende Mængde Dynd og Sand, som Floderne uafladeligt tilføre Tceanet og nedlægge i dettes Skjod. Saaledes have Udløbene af Nilen, Gauges, Missisipi og mauge andre mægtige Strømme dailnet store flade Landstrog, der hore til de frugtbareste Egne paa Jorden. Hele Wgyptens, Bengalens og Louisia- nas Deltaer have saaledes efterhaauden paa denue Maade hævet sig op af Bølgerne. De vulkanske Kræfter, der engang drev de hoieste Bjerg- kjeder frem af Jordens ildglødettde Skjod, ere endnu virk- somme og forandre vor Planets Overflade ved Hævninger og Sænkninger, ligesom de forrykke Grændserne mellem Laud og Hav. De Jerilringe, ved hvilke man for mange Aar siden gjorde Baade fast paa Skandinaviens Kyst, ligge nu altfor hoit til det Brug. Der gives Klippeflader, paa hvilke man lidligere, efter gamle Dokumenter, har slaaet Sokalve ihjel, som solede sig her; men disse Dyr kunne nu ikke naae disse Flader. I Aarene 1731, 1752 og l755 indhuggedes der Kjendetegn paa forftjellige letkjendelige Klipper, som efter et Tidsrum af 36 Aar allerede stode 17