Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

220 indtil Spanien, Portugal og Middelhavet. En uhyre Mængde Tunger fanges rundt omkring Storbritanien med Slæbegarn. Rødspetten (kloUroneetks plat688us fornkommer endnu hyppigere, men hører til de mindre ansete Fisk. Den blev engang bragt tiltorvs i London i en saadan Mængde, at, endskjondt matt solgte en Masse Rodspetter for en Penny Dttsinet, blev der dog hele Dynger usolgte, som sordeeltes blandt de Fattige. Rokkerne have ligesom Fladfiskene en flad Legemsform, men adskille sig i flere Henseender vcesenlig fra dem. Lige- som Haierue og Styrene hore de nemlig til Bruskfiskene, og da deres Gjæller ere fastvoxede og ikke have frie Blade, ere disse Aandedrcetsorgauer heller ikke forsynede med et Gjællelaag, mm deres Spalter gaae umiddelbart udad gjeunem fem Aabninger paa hver Side. Den, der har seet en Rokke, vil vistnok være af den Mening, at Schiller i sin „Taucher" ikke har kunuet karakterisere den bedre eud ved Betegnelsen „scheichlich". Dens uformelig brede Legeme, deus lauge, smalle, sædvanlig med een eller flere Rader af spidse Pigge bevæbnede Hale, dens smudsige Farve og stimede Hud stempler den til en af de modbydeligste Skabninger, som Naturen har flabt. Rokken forstaaer fortræffelig at bruge sin Hale til at tilbageflaae fjendtlige Angreb. Naar en mistænkelig Skik- kelse nærmer sig, krummer den sig sammen, idet den nærmer Næsespidsen til Haleroden og pidsker da omkring i alle Retninger. Ide 8tittA-ra^ eller Pigrokken, der findes i de syd- amerikanske Vande, tilfoier særdeles ømfindtlige Saar med sine 3 Linier lange, dobbelttaudede og krogede Pigge. En Indianer, der .ledsagede Richard Schombnrgk, ramtes paa denne Maade, vaklede til Bredden, hvor han styrtede ned og væltede sig omkring i Sandet med sammenbidte Læber af rasende Smerte. Men han udgjsd ikke en Taare, og