Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

256 8ounini, tom. U, p. 256, 381) om en kolossal Octopus, som kæntrede en Tremaster, og Pernetti (Voz'uKk aux ll68 Na- touines, tom. U, p. 16) fortæller om en Lignende, der, idet den klattrede op ad Tougværket, ved sin Vægt tvang et stort Fartøi om paa Siden. Schwediaur nævner en Kaskelot, i hvis Svælg Hvalfan- gerne fandt et 25 Fod langt Fragment af en Blæksprutte- arm, og Pennaut beskriver en kæmpemæssig Blæksprutte, hvis Legeme havde et Gjennemsnit af 12 Fod og hvis Arme vare 54 Fod lange. Hos Plinius læse vi om et Uhyre af denne Art, der om Natten pleiede at komme iland ved Carteia paa den spanske Kyst for at plyndre Fiskebeholderne. Efter mange forgjæves Bestræbelser opdagede Hundene den endelig paa Tilbagetoget og hidkaldte Vægterne ved deres Gjøen. Efter en haardnakket Kamp lykkedes det at dræbe det pustende Uhyre, der flog om sig med sine Arme som med Køller. Man sendte Hovedet, der kunde rumme 15 Amphorer (hver paa 24 Potter) som en stor Mærkværdighed til Prokonsulen Lucnllus, saavelsom de 30 Fod lange Fangarme, som man neppe kunde omfatte med begge Armene. Hele Dyret veiede 700 Pd. En nyere fransk Naturforsker fortæller i fuldt Alvor, at Krigsskibet Villo cl« karis gik tilgrunde i den amerikanske Krig tilligemed ni andre Skibe, som ved dets Nødskud ilede det til Hjælp, ikke ved Stormens Magt, meil ved en Flok kolossale Bræksprutter. Men saa vidunderlige end alle disse Overdrivelser ere, forslaae de dog intet mod den norske Krake. Denne bestrides som en Masse, der holder omtrent en Fjerdingvei i Gjennemsnit. Dens Ryg er bedækket med et sandt Vildnis af Teuig og Koraller. Naar Dyret kommer op til Overfladen, strækker det sine Arme, der ere saa hsie som en Mast, iveiret, og efterat det i nogen Tid har glædet sig ved det guddommelige Lys, synker det atter langsomt ned i Afgrunden. Skippere ere Undertiden landede paa