Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
257 et saadant Uhyre og tændt Ild paa den formeentlige Klippe. Men det var ikke behageligt for Dyret at føle de glødende Kul paa sin Hud, og deraf kommer det, at den forræderiske Jordbund snart er vegere bort under de Skuffede og har revet dem med sig ned i Dybet. Saaledes gjentages det orientalske Eventyr om Sindbad Søfareren i Nordens Le- gende. Linns indførte endog dette Dyr i det første Oplag af sit større Værk nnder Navn af 8kpia mioeocosmus, men senere strøg han det dog ud af de levende Væseners Tal. U6(jui68ønt ill PL06! Hovedet er nøgent hos alle Acetabuliferer, og kun Pa- pirsnekken (^rLonaula argo) stikker i en skjør Skal. Gamle og nyere Digtere have besunget Papirssuekken eller Argonauten, idet de mene, at disse Dyr først have bragt Menneskene paa Ideen om Skibsfarten. Deres to Fangearme ndvide sig sinneagtig henimod Enden som Seil, og de andre sex roe fremad i Vandet, medens den sirlige Kjol gjennemskjcerer Havets rolige Overflade. Men saasnart et Bindpust kruser Soen eller den ringeste Fare viser sig, stryger Dyret strax Seilet, trækker Aarene ind, kryber ind i sin Skal og sænker sig øjeblikkeligt ned i det sikkre Tyb. Dette stjonne Billede svarer imidlertid ikke til Birkeligheden. Argouauterne krybe omkring paa Havets Bund ligesom de Laveste af de Hovedfoddede, og naar de svømme, hvilket de vistnok ligesom de fleste af deres Kam- merater gjore med den største Hurtighed, lægge de deres fejlagtige Fangarme tæt op mod Skallen, strække de andre lige ud foran sig, og, idet de drive Bandet gjennem deres Bevægelsesrør, skyde de baglænds gjennem Bølgerne. Da Papirssilekken sidder los i stil Skal, have memge Naturfor- skere troet, at dett var et Snyltedyr, som efter at have myrdet den retmæssige Besidder havde bemægtiget sig dennes Eiettdom, ligesom Eremitkrebsen pleier at gjore ved Horn- muslingen. Det er dog tilstrækkeligt beviist, at det ikke er Tilfældet, at den kail reproducere den beskadigede Skal, og Hanwlg: Lavet med dets Planke- vg Dyreverden. 17