Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
257
et saadant Uhyre og tændt Ild paa den formeentlige Klippe.
Men det var ikke behageligt for Dyret at føle de glødende
Kul paa sin Hud, og deraf kommer det, at den forræderiske
Jordbund snart er vegere bort under de Skuffede og har
revet dem med sig ned i Dybet. Saaledes gjentages det
orientalske Eventyr om Sindbad Søfareren i Nordens Le-
gende. Linns indførte endog dette Dyr i det første Oplag
af sit større Værk nnder Navn af 8kpia mioeocosmus, men
senere strøg han det dog ud af de levende Væseners Tal.
U6(jui68ønt ill PL06!
Hovedet er nøgent hos alle Acetabuliferer, og kun Pa-
pirsnekken (^rLonaula argo) stikker i en skjør Skal.
Gamle og nyere Digtere have besunget Papirssuekken
eller Argonauten, idet de mene, at disse Dyr først have
bragt Menneskene paa Ideen om Skibsfarten. Deres
to Fangearme ndvide sig sinneagtig henimod Enden som
Seil, og de andre sex roe fremad i Vandet, medens den
sirlige Kjol gjennemskjcerer Havets rolige Overflade. Men
saasnart et Bindpust kruser Soen eller den ringeste Fare
viser sig, stryger Dyret strax Seilet, trækker Aarene ind,
kryber ind i sin Skal og sænker sig øjeblikkeligt ned i det
sikkre Tyb. Dette stjonne Billede svarer imidlertid ikke til
Birkeligheden. Argouauterne krybe omkring paa Havets
Bund ligesom de Laveste af de Hovedfoddede, og naar de
svømme, hvilket de vistnok ligesom de fleste af deres Kam-
merater gjore med den største Hurtighed, lægge de deres
fejlagtige Fangarme tæt op mod Skallen, strække de andre
lige ud foran sig, og, idet de drive Bandet gjennem deres
Bevægelsesrør, skyde de baglænds gjennem Bølgerne. Da
Papirssilekken sidder los i stil Skal, have memge Naturfor-
skere troet, at dett var et Snyltedyr, som efter at have
myrdet den retmæssige Besidder havde bemægtiget sig dennes
Eiettdom, ligesom Eremitkrebsen pleier at gjore ved Horn-
muslingen. Det er dog tilstrækkeligt beviist, at det ikke er
Tilfældet, at den kail reproducere den beskadigede Skal, og
Hanwlg: Lavet med dets Planke- vg Dyreverden. 17