Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

258 at Ungerne allerede i ZEgget vise Spor til Skallerne. Der gives Papirsnekker i det indifte Ocean og Middelhavet. Nautilerne, som ligeledes leve i en ydre Skal, høre til en særegen Art af de Hovedfoddede. Hos dem forsvinde de mægtige med Sngeskaaler eller Kroge forsynede Fallgearine og erstattes af en stor Mængde sammentrækkelige, fine Ten- takler. De smukke, perlemorgliudsettde, spiralsttoede Skaller deles i et stort Atttal Kamre ved Tværskillevægge, der ere tragtagtigt gjenuemborede. Nautileil boer i det første og rummeligste, men den har et Hudror gjeunem 'alle Tvær- væggenes Huller ittdtil den hderste Ettde af den spiralformig sammettrullede Skal. Disse Forbindelsesrørs (8iplm) og de mange Kamres Nytte er overhovedet endnn lidet bekjendt. Man troede tidligere, at Nautilerne levede i det dybeste Vand, da levende Exemplarer vare saa sjeldne, at Verdeus- omseileren Dumont d'Urville trods al sin Umage ikke kunde faae fat i et eueste. Nyere Undersøgelser have dog viist, at dette aldeles ikke er Tilfældet, thi Nautilerue opholde sig fortrittsviis ved Kailteu af Koralrevene i Dybder paa 3—6 Favtte. Der gives tre Arter, som forekomme ved Nh- Hebriderrie, Fidschi- og Salomonsøerne samt Nh-Kaledottien. Paa Fidschiøerne og Ny-Hebriderne blive Nautilerne fangne i Faldknrve og derefter stegte og spiste. Hvad der især gjor disse Dyr interessante, er den Omstændighed, at de ere de eueste levende Repræsentanter for en Slægt, som engang i talløs Mængde opfyldte Ur- oceanets Skjød og hvis fossile Levninger levere Naturfor- skerne en Række historifte Blade, efter hvilke de knnne maale den hidtil ukjendte Alder af vor Planet. Hvad er de tre eller fire tnsind Aar gamle Ruiner, som vidne om under- gaaede Folkeslags forhenværende Storhed, mod disse Ska- belsens Mindesmærker, af hvilke hver fører os Millioner af Aar dybere ind i en svimmelvcekkende Fortid. Cephalopoder med lige eller vredne Skaller, adskilte ved uigjennemborede Tværvægge, vare blandt de fyrste