Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

275 ning for alle Bløddyr fører som bekjendt et selskabeligt Liv og danner store Banker især paa Steenbnnd, men man finder den dog ogsaa paa Sand og endog Paa muddret Bund. I det tropifle Belte fæster den sig ofte fast til Nødderne og Grenene af de ved Vandkanten voxende Man- grovetrceer, og under Ebben seer man dem svinge frem og tilbage for Vinden paa dette bevægelige Underlag. Den lever i alle europæiske Have indtil op i det hyle Norden, hvor dens Grændse findes i Vestfjorden (68°N. Br.), men man maa dog betragte de britiske Vande som dens egenlige Hovedkvarteer, da den ikke findes nogetsteds i en saa stor Mængde eller af en saadan Godhed. Osterserne fra Kent vurderedes allerede høiere af Romerne end de fra Lucriner- spen, fra Brindisi eller fra Abhdos. Ogsaa Bretagnes og Normandiets Kyster ere berpmte for deres fortræffelige Dsters. Nsterserne fortæres i uhyre Antal trods deres høie Priis, der indskrænker dem til de Velhavendes Taffeler. I Saisonen 1848- 49 solgtes der i London 130,000 Bushels, og i 1853 forbrugte Paris for 1,641,359 Francs. I Aaret 1828 leverede de frauske Banker i Kanalen 52 Mil- lioner Asters, og vi læse hos Milne Edwards (Histoirs naturelle clu liltorul clo la Pranee), at alene den lille Sø- stad, Granville i 1817 stadigt beskjceftigede 72 Baade med Dstersfiskeri fra Oktober til April. Man skjcelner mellem 3 Sorter Nsters i Handelen: 1) De, der flrabes med lange Jeriiflrabere af de dybere liggende Banker og da optages i efterslcebende Net. De ere de største, men vurderes ogsaa mindst høit. 2) De, der indsamles paa de høiere liggende, ncyxmere ved Kysterne forekommende Banker. Da disse Dyr ere udsatte for den daglige Afvexling af Ebbe og Flod og ofte blive liggende paa tørt Land, ere de vante til at opbevare Vandet i længere Tid i deres Skaller og ere derfor lettere at forsende i stprre Afstande end de forrige, som meget snart 18*