Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

287 Udraab begynder det 1733 udkomne Foliobind af Apotheker Link i Leipzig om Asterierne, det første Værk, som udeluk- kende helligedes denne Gjenstattd. Vi høre allerede Læseren spørge om, hvorledes en Pharmacent, der levede midt ende Paa Fastlandet, knude sirive et Værk, som man langt snarere skulde have ventet af en etter anden Kystboer, og vi beklage, at vi maa blive Svaret skyldig, thi kun saameget er vist, at Bogen indeholder meget Fortræffeligt for den Tld, da den udkom, og aabuer SMerneliteraturen paa en værdig Maade. e Det Navn, som man har givet disse straalende Væse- ner, klinger smukt, men det er lutter Bedrag. De lyse ltke saaledes som deres himmelske Navnefæller, og de udmærke sig heller ikke paa en fremragende Maade fra de andre Havboere, men de indtage tvertimod en temmelig lav Rang blandt Ssdyrene, og de skylde kun deres Form, som erindrer om den Maade, hvorpaa man pleier at afbilde Stjerner, at man har kaldt dem Søstjerner. Men om de endog i mange Henseender staae tilbage for de fleste Sødyr, om endog den dumme D siers lige over- for dem kan rose sig af at have et Hjerte, lader den nær- mere Betragtning af deres Organisation os dog erhende meaet Vidunderligt, og den lærer os paanh, at Naturen har paatrykt endogseia det laveste og simpleste Væsen fuld- kommenhedens Stempel. Vi maae forudsætte, at Søstjernernes Ydre Form er Læseren bekjendt: deres straaleformige Bygning, deres som oftest smukt farvede, ofte med mere eller mindre sine Pigge besatte Nyg, deres blege Underflade med deus Rækker af Fodder eller Følere, der Lrnges baade til Bevægelsesred- staber og til at gribe Føden. . , « Naar man lægger en Søstjerne paa Ryggen r et fladt med Søvand fyldt Kar, afgive Sugeføddernes Birksomhed et interessant Skue. I Begyndelsen ligger Søstjernen uden Bevægelse, thi fornærmet over den lidet ømme Behandling,