Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

288 har den trnkket Sngefodderne tilbage og viser kun nogle smaa Vorter, men snart seer man dem krybe frem ligesom smaa Orme, og efterat de en liden Stnnd have bevæget sig i Bandet, som om de først vilde rekognoscere Terrainet, bøie de sig ned mod Bunden. De af dem, som først naae denne, suge sig fast og drage de nærmeststaaende efter sig, som nu befæste sig paa samme Maade, indtil deres Antal er stort nok til, at de med forenede Kræfter atter kunne veilde hele Søstjernen om. Denne Villiehttriug eller, om man vil, denne hensigts- mæssige Benyttelse af Fødderne for at bringe Legemet i sin sædvanlige Stilling er allerede mærkværdig nok hos et saa simpelt Dyr, som kuil er i Besiddelse af meget svage Spor til et Nervesystem, men endnn mere forbansende er den Mechanisme, ved hvilken Fødderne sættes i Virksomhed. Ethvert af disse smaa Organer er nemlig hult og staaer i Forbindelse med et gjenilem hele Legemet udbredt Karsystem, som er fyldt med en vandagtig flydende Vædske. Naar Fødderne skulle strækkes ud, sammeutrcekkes en lille Blære, der fuldes ved deres Basis, og Vandet drives iild i den svulmende Hunlhed, hvis Forlængelse afhænger af den Grad, i hvilken de fyldes. Skulle de forkortes, sammen- trækkes Føddernes Muskelhud, og Indholdet udtømmes l Vandkanalsystemet. Desuden ere selve Armene afdelte i bevægelige Led, hvorved de blive boielige og bevægelige til alle Sider, saa at de kunne bruges paa forskjellige Maader, enten til at kravle om mellem Vandplanterne eller til at krybe om paa Havbunden eller endog til at svømme med. Naar man seer, hvorledes en Søstjerne, omgivet af krystalklare Bølger, hviler ubevægelig paa Havets Bund, skulde man neppe troe, at den horer til de graadigste Dyr og ttavttlig er en af de værste Dsteroslugere. Man troede tidligere almmdeligt, at den ligesom eil Jæger paa siil Post afvetttede det Vieblik, da det ulykkelige Bløddyr aabnede sine