Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

293 Af de egenligs Søstjerner, for hvis Vedkommende vi allerede have angivet de Hovedkjendetegn, ved hvilke de ad- stille sig fra de forrige, gives der sire Familier i Nordsoen. 1. Urasterierne udmærke sig ved sire Rader smaa Sugefodder, der træde frem af enhver af de Render, som gjennemfure deres Arme efter Længden. Den store Mængde af disse mærkværdige Organer frembringer et sælsomt Liv paa disse Dyrs underste Flade. Disse Hundreder af orm- agtige Sugefodder, der boie sig i alle Retninger, som om de vare uafhængige af hverandre, see snarere ud som en Polypkoloui end som Bestanddele af et og samme Dyr. Disse smaa Dyr ere saa ømfindtlige, at naar man ku« be- rprer et af dem, kommer hele Nabolaget i Bevægelse. Til denne Familie horer den almindelige Søstjerne (Uraslor ruboriL), som man saa længe har beskyldt for, at dens Hud skal afsondre en skarp flydende Vædske, der brænder deus Fingre, som rører ved den. Dens smud- sigrode Ryg er bedækket med pigagtige Vorter. Paa de engelste og franske Kyster forekommer den i en saadan Mængde, at man benytter den til at gjøde Markerne med, og nylig har man ogsaa i Nærheden af Ostende for denne Sags Skyld ladet den fange eller snarere opskrabe fra Havbunden. En Hetolitre blev betalt med 4 Francs, og man haaber hvert Aar at indvinde omtrent 30,000 Hek- toliter. Efter denne Beregniug vil den foragtede Søstjerne indbringe en Sum, der ikke er til at foragte. 2. S o lastererne eller Solstjernerne have kun to Rækker Sugefodder i hver Fure. Ligesom hos den forrige Familie er deres Rygside afrundet eller hvælvet. De ud- mærke sig saavel ved det større Antal af deres Skaaler, der beløbe sig til femten, som ved deres Skjsnhed. Hele den almindelige Solstjernes (Solaslor papposus) Ryg er ofte prægtig karmin eller purpurrød farvet; undertiden er kun Disens rød, men Straalerne hvid- eller rødplettede. Det graadige Dyr sindes paa alle det vestlige Europas