Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

294 Kyster og opsluger Cypreer og Keglesnekker, som om det var en smal Sag at fordpie deres haarde Skaller. 3. G oniastererne have en mere femkantet Form, og endelig er hos 4. Asterierne i snevrere Forstand Ryggen flad. Man knnde kalde Søstjernen et fladt i Strimler ud- løbende Søpindsviin eller ogsaa kalde Pindsvinet en kugle- formig Søstjerne, saa stor er disse to Dyrs Eensartethed. Her ligesom der see vi den straaleformige Bygning, i hvilken Tallet 5 gjør sig gjældende i en saa paafaldende Grad, ligesom Følernes Rækker, der udgaae fra et Midtpunkt, blive satte i Bevægelse ved en lignende Mechanisme. Her ligesom der finde vi endelig Legemets Overflade bedækket med talrige, smaa, to- eller treklappede Tænger, der ere i bestandig Virk- somhed, idet de altid bevæge sig fra den ene Side til den anden og uden Ophsr aabne og lukke sig. Disse besynder- lige Formationer, Pedicellarier, betragtes af nogle For- fattere som Snyltedyr, der arbeide for egen Regning, men nu antager man dem næsten almindeligt for Organer eller Spediteurer for Ernæringen, der holde fast paa ethvert Legeme, som kommer i deres Nærhed, og befordrer det videre til Mundens Aabning. Endog i yderste Led ere Echinider (Søpindsviin, Soæg, Søborrer) og Asterier ikke nær saa skarpt adskilte, som man skulde troe, naar man seer en straaleformig Søstjerne og et kuglerundt Søpind- svin! ved Siden af hinanden; begge Ordener gaae snarere gradeviis over i hinanden. Saaledes viser blandt Søstjer- nerne Goniasterernes Slægt, hos hvilke Legemet hæver sig pudeformigt, og Straalerne ere betydeligt forkortede, allerede en stor Tilnærmelse til Søpindsvinenes Skikkelse, og hos disse see vi ligeledes en gradeviis Overgang fra de flad- trykte til de kuglerunde Former. Der er imidlertid altid Forskjel mellem begge disse Dyreordener. Hos Søpind- svinene danne saaledes Fordøielsesorganerne et med to Aab- ninger forsynet Rør, medens de hos Søstjernerne dannes