Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
300 det endnu levende Dyr i en Kjedel med kogende Havvand og stadigt rører om i den med en lang Stang, der hviler paa en i Jorden fæstet Gaffel som Loftetræ. Denne forste Kog- nittgsproces er fuldendt i nogle Minnter, hvorpaa Søpølsen tages ud af det varme Bad og skjceres op med en bred Kniv for at rense den for Indvoldene. Nu kaster man den i en anden Kjedel, hvor der ved Hjælp af lidt Vand og Barken af en Mimosa, som hurtigt forkuller i Varmen, dannes en tæt Nog. Hensigten hermed er at røge Trepangen, for at den bedre kan opbevares. Endelig tørres' den i Solen eller, naar det regner, under det forhen nævnte Skuur. Jeg smagte paa Trepangen og fandt, at den lignede Hummer i Smag. Den blev fort til de chinesiske Mar- keder, og, som jeg hørte, sælges den af Malerierne til Mel- lemhandlerne for 15 Nupier (eller c. 12 Rd.) for en Pikul, der er lig med c. 120 Pund. Kapitainen vurderede sin Lad- ning til over 1000 Rd., og denne havde han samlet i tre Maaneder. Malaierne have i utænkelige Tider havt Mo- nopol paa denne Handel, og Europæerne ville aldrig kuune rive den fra dem, da deres økonomiske Udrustning og overordenlige Npisomhed forbyder al Konkurrents. Henimod Kl. 4 om Eftermiddagen havde Malaierne fuldendt deres Arbeide. I mindre end en halv Time vare Kjedel og Redstaber atter bragte ombord, og allerede om Aftenen saae vi Praoserne forsvinde af vor Synskreds." Indbyggerne paa Den Waigiou nordfor Ny-Guinea tilberede de spiselige Holothurier paa mange Maader og bortbytte dem mod Bomulds- og Uldtøier, som tilføres dem af chinesiske Junker. „I alle Hytter", siger Lesson, „fandt vi store Dynger af en tørret læderagtig Substants, der er meget velsmagende og vurderes hoit af Chineserne alene af den Grund, at de tilskrive denne saavelsom andre yndede geleeagtige Stoffer — Haifiskefinner, spise- lige Fuglereder — en eiendommelig kraftig Virkning og