Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
det endnu levende Dyr i en Kjedel med kogende Havvand og
stadigt rører om i den med en lang Stang, der hviler paa
en i Jorden fæstet Gaffel som Loftetræ. Denne forste Kog-
nittgsproces er fuldendt i nogle Minnter, hvorpaa Søpølsen
tages ud af det varme Bad og skjceres op med en bred
Kniv for at rense den for Indvoldene. Nu kaster man den
i en anden Kjedel, hvor der ved Hjælp af lidt Vand og
Barken af en Mimosa, som hurtigt forkuller i Varmen, dannes
en tæt Nog. Hensigten hermed er at røge Trepangen, for
at den bedre kan opbevares. Endelig tørres' den i Solen
eller, naar det regner, under det forhen nævnte Skuur.
Jeg smagte paa Trepangen og fandt, at den lignede
Hummer i Smag. Den blev fort til de chinesiske Mar-
keder, og, som jeg hørte, sælges den af Malerierne til Mel-
lemhandlerne for 15 Nupier (eller c. 12 Rd.) for en Pikul,
der er lig med c. 120 Pund. Kapitainen vurderede sin Lad-
ning til over 1000 Rd., og denne havde han samlet i tre
Maaneder. Malaierne have i utænkelige Tider havt Mo-
nopol paa denne Handel, og Europæerne ville aldrig kuune
rive den fra dem, da deres økonomiske Udrustning og
overordenlige Npisomhed forbyder al Konkurrents.
Henimod Kl. 4 om Eftermiddagen havde Malaierne
fuldendt deres Arbeide. I mindre end en halv Time vare
Kjedel og Redstaber atter bragte ombord, og allerede om
Aftenen saae vi Praoserne forsvinde af vor Synskreds."
Indbyggerne paa Den Waigiou nordfor Ny-Guinea
tilberede de spiselige Holothurier paa mange Maader og
bortbytte dem mod Bomulds- og Uldtøier, som tilføres
dem af chinesiske Junker. „I alle Hytter", siger Lesson,
„fandt vi store Dynger af en tørret læderagtig Substants,
der er meget velsmagende og vurderes hoit af Chineserne
alene af den Grund, at de tilskrive denne saavelsom andre
yndede geleeagtige Stoffer — Haifiskefinner, spise-
lige Fuglereder — en eiendommelig kraftig Virkning og