Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
301
derved haabe at styrke deres ved sandselige Nydelser svækkede
Legeme til nye Udsvævelser."
Indbyggerne paa Fidschiøerne ere udraabte som de
største Kannibaler og de troloseste Vilde i hele Sydhavet,
rnen Trepaugfiskeriet trækker mangen en amerikansk eller
europæisk Søfarende til hiint farlige Dhav. Wilkes (United
States LxpIorinK Lxpeclilion) traf der en Landsmand, Kapi-
tain Eagleston, som oftere havde gjort Reisen, og som ud-
førligt meddeelte den hele Fremgangsmaade med hele Han-
delen. Det Første, som den fremmede Spekulant har at
gjøre, er at slutte Akkord med en af Høvdingerne. Denne
overtager Bygningen af et Huns til at tørre Søpølserne i
og lader sine Undersaatter fiste eller dukke, da de bedste
Sorter opholde sig i Dybder paa 6—12 Fod, medens de
ringere i Ebbetiden krybe omkring paa de blottede Rev.
Hine krystalklare Vandes Gjennemsigtighed er saa stor,
at Dyrene indsamles paa Koralbund ikke blot om Dagen,
men ogsaa ved Maaneskin eller Fakkellys, da de paa denne
Tid see sig om efter Bytte. Den sædvanlige Priis, som
Høvdingen faaer for et heelt Fad frist landet Trepang, er
en Tand af en Kaskelot; ogsaa Musketter, Krudt, Blykugler,
Zinnober, Glasperler og blaat Kattun bruges som Betaling.
Efterat Dyrene ere blevne opskaarne, kaster man dem i store
Potter, hvor de steges omtrent i en halv Time i deres egen
Sauce; man lægger dem dernæst paa en Rist for at de
kunne dryppe af og bringer dem endelig ind i Torrehuset,
hvor de ligge nogle Dage over en langsom Ild, indtil de
ere fuldstændig udtørrede. Man kan tænke sig, at dette
Arbeide just ikke hører til det behageligste i det glødende
tropiske Belte, men herom spørger Høvdingen ligesaalidt,
som Plantageejeren spørger, om Afskjceringen af Sukkerøret
behager hans Slaver. Paa denne Maade havde Kapitain
Eagleston inden syv Maaneders Forlob samlet en Ladning
paa 1200 Pikuler med et Udlæg af omtrent 3000 Dollars,
hvilke« han haabede at sælge i Kanton for 6000 Dollars.