Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
310 Fangearme ned fra den underste Flade og tillade den lille Dhrestat at forandre sin Retning, eller tjene den maaskee som Aarer, naar stille Veir gjor Seilet Unyttigt. Et ind- vendigt hornagtigt Skelet af hderst let og svampagtig Natur og fyldt med Luftceller sammenholder det bløde Legeme og synes tillige ligesom Svømmeblæren hos Fiskene at gjøre Tjeneste, naar Dyret stiger op eller synker ned. Delellerne have en meget vid geographifk Udbredelse. Deres Hovedopholdssted er i Oceanets varmere Egne, men de drives ofte af Havstrømninger til høiere Bredegrader. Paa Islands Vestkyst kastes hvert Aar, især om Sommeren og Efteraaret, utallige Veleller iland, som sandshuligviis ved Golfstrømmen ere forte til deres Undergang. Disse stakkels, aldeles værgeløse Skabninger blive bestandigt forfulgte af Krebsdyr, som afæde alle deres bløde Dele, saa at der til- sidst intet Andet bliver tilbage end det papirsagtige Skelet. Velellerne staae i Skjøuhed og Størrelse lailgt tilbage for Phhsalierne eller Søblærerne, som ligeledes fortrinsviis opholde sig i det hede Belte. Fremfor alle forbavser satia (laravella — lke kortuKuese man ok >var — os ved sine Farvers Pragt. Paa en Blære, der er en Fod lang og 3 Tommer bred og glimrer i azurblaa, violette og lazur- blaa Tinter, hæver der sig en lodret Kain, hvis øverste Nand skinner i brændende Rødt. Paa Bugsideu hænge utallige korte Sugerør og derimellem lange Traade i krøl- lede, pragtfuldt blaa og violet farvede Lokker som Haarene paa et Gorgonehoved. Faugetraadene kunne sammenrulles efter Behag og kunne derpaa flydes 18 til 20 Fod ud med en forbausende Hurtighed. Naar Phhsalien svømmer, trækker den dem efter sig som et Net, og saasnart de berøre en Fist eller en sorgløst forbiroende Hovedføddet, der i en saadan Afstand holder sig for at være sikker, omsnøre de den med Lynets Hurtighed og lamme al Modstand ved den giftige Saft, som vælter ud af deres tragtformige Vorter. De sig sammenrullende