Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

32l for den peruvianske Strøms kjslende Indflydelser (see Kapitlet om Havstromningerne) forekommer der ingen Koraller, medens de, begunstigede af den varme Golfstrøm, endnu sindes ved Bermuderne (32° 23), endskjsndt disse liggeø 4—5° hiin- sides de sædvanlige Grcendser for Koralrev. Ogsaa klart og reent Havvand er aldeles nødvendigt for deres Tilværelse De skye de dhndede, sandede Kyster og ligeoverfor Strømmes og Bækkes Udløb opstaae tilsva- rende Huller i de af dem dannede Rev, hvorved Indsejlin- gerne til Lagunerne dannes. Der gives desuden endnu mange uudgrundelige For- hold, som i nogle Dele af Havet begunstige de byggende Polhpstokkes Opdyllgning, medens de i andre ere Skyld i, at de ganske mangle. Saaledes har f. Ex. Ingen endnu kunnet forklare, hvorfor hele Afrikas Vestkyst, St. Helena, Ascension, St. Fernando Noroilha og de kapverdiske Der, hvor Varme- graden vilde være aldeles passende, dog ere uden Ko- raller, medens disse forekomme saa hyppigt paa de østlige Kyster af Zanzibar og de tilgrændsende. Have. Da Havet ofte i ringe Afstand fra Koralrevene er i Besiddelse af en Dybde, man ikke kan lodde, som s. Ex. ved Keelingøerne, hvor Kapitain Fitzroy i neppe en engelsk Miils Afstand fra Kysten ikke fandt Grund med en Line paa 7,200 Fod, troede man tidligere, at Lithophyterne opførte deres steile Mure i Havets dybeste Afgrunde, en Mening, som ikke kan fastholdes mere, da Quoy og Gaimard, Ehrenberg, Darwin og andre ud- mærkede Naturforskere have efterviist, at den Dybde, i hvil- ken de revdannende Koraldyr (Astrceer, Poriter, Milleporer o. s. v.) kunne leve, i det Hoieste kan anslaaes til 20—30 Favne. Quoy og Gaimard, som ledsagede Verdensomseileren Frehcinet paa Fregatten Uranie, udtalte derfor den For- modning, at Korallerne kun danne en sorholdsviis tynd Skorpe paa Ryggen af submarine Bjergstrøg eller paa de undersøiske Krateres kredsformige Rande, og de forklarede Hartwig: Havet med dets Plante- og Dyreverden. 2 l