Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

32'? paa denne Maade saavel de mærkværdige Atolls, der om- give Lagunerne, som Havbundens steile Nedadsynkning uden- for deres Rige. Men hellerikke denne Theori har kunnet bestaae en noiere Undersøgelses Ildprøve, thi intet be- kjendt Krater har nogetsteds en saadan Størrelse, som s. Ex. flere Atolls i Nadack Archipelet, af hvilke een er over 10 danske Mile lang og 4 bred. De talrige Vul- kaner, paa hvis Rande Atolls senere skulde have danuet sig, maatte ligeledes alle have nærmet sig Overfladen indtil den ringe Dybde, i hvilken de vedkommende Koralarter endnu kunde leve, en Antagelse, der er aldeles usandsynlig, thi hvor finder man paa det faste Land store og brede Bjergstrøg, hvis enkelte Hoveder have en saadan næsten lige stor Hvide? Koraller voxe dernæst ikke høiere end til den dybeste Vandstands Grændse under Ebbetiden eller idethoieste sire til sex Tommer over denne, og om end Brændingens Magt taarner løse Brudstykker op til en Høide af 30 og 40 Fod, formaaer den dog ikke at danne 60 Fod hoie Koraløer som Lougatabu eller som paa Eua at hæve Revene 300 Fod op over Vandlinien. Wien den Quoh- og Gaimardske Theori gjorde ligesaa lidt Regnflab for denne Kjendsgjerning, som den kunde for- klare de enoiroliu^ roet's, der omsluttede de høre Bjergøer. Charles Darwin har først fundet Nøglen til alle disse , geologiske Gaader, idet han forklarede Dannelsen af for- stjelligartede Koralrev af Havbundens Oscillalionstilstand, as de periodiske Hævninger og Sænkninger. Ligesom det nu er sat udenfor al Tvivl, at nogle Dele af Fastlandet vedvarende ere i Begreb med at stige (Skan- dinavien, Chili) og andre med at synke (Dalmatien, Grøn- land), gives der ogsaa stigende og faldende Regioner paa det oceanske Omraade. Til disse sidste høre s. Ex. det 800 danske Mut lange og 120 danske ,Miil brede Areal, paa hvilket Selskabvesrne og de lavere Der ligge, Koralhavet,