Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

340 har siden Kolumbus's Tid været en Gjenstand for Forun- dring og Efterforskning. Nogle Søfarende troe, at disse Tangarter drives sammen af Golfstrømmen, og at uhyre Masser af denne Havplante forekomme i den mexikanske Havbugt, eu Mening, som det dog ikke mere er nødvendigt at gjendrive, hvilket Fortsættelsen vil vise. Humboldt var af den Mening, at disse Planter voxede paa grundt Baud og bleve revne los af Fiste, Bløddyr eller maaflee af Strømninger eller af andre Aarsager. Martins troer, at Tangarterne voxe paa en Grund under 24° N. Gr. og 28° V. L., og at de løsrives fra denne af Hvalerne. Det forekommer os imidlertid ubegribe- ligt, hvorledes saa uhyre store Masser af disse Planter skulde blive løsrevne fra enkelte Grnnde. Vi have under- søgt Tusinder og atter Tusinder af disse Planter (med Hen- syn til Nødderne) og vove at paastaae, at de aldrig have siddet fast. Deres unge Spirer have udviklet sig, medens de svømmede i Vandet, og skudt Rødder og Blade, begge af eens Beskaffenhed, ud til alle Sider. Vi have tidligere foretaget Iagttagelser over Ferskvandsalgernes Frø, Nødder og Frugtdannelse og offenliggjort disse paa forskjellige Steder. Vi have udførligt iagttaget en saadan Udvikling og Boxen ved frie Algesporer og en Roddannelse ved fritsvømmende Konserver, og studse derfor ikke længere over den Maade, paa hvilken Tangen, som svømmer frit omkring i det aabne Hav, udvikler sig. Bi have ikke hos et eneste Exemplar fundet Frugter. Efter vor Mening have de maaflee allerede i Tusinder af Aar svømmet om paa de Steder, hvor de forekomme, men deres Masser maae hvert Aar tage til(?), om det endog er, som let forstaaeligt, vanskeligt at iagttage denne Tilvæxt. Vi maae her erindre, hvilken stor Mængde af Dyr, der finder Ly og Næring paa disse svømmende Aer. Sargassoen er sædvanligt overtrukket med nydelige Ser- tulariner, med brogede Vorticeller og andre besynderlige