Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

341 Skabninger. Forstjellige Pleurobrancher og Nereider sidde paa denne Tangs Grene og tjene til Føde for de talrige Fifle og Krebs, som her have opslaaet deres Bopæl. Lignende Tangmarker findes ogsaa i det indiske og stllle Ocean paa de forholdsmæssigt rolige Steder, som omkredses af Rotationsstrømninger. At de saa sjeldent forekomme i Verdenshavets Skjød, kan tjene til Bevits paa Vandenes rastløse Bevægelse. Dersom det evige Kredsløb lkke fandt Sted vilde Havet sandsynligviis overalt være bedækket med Tang, som vilde være istand til at vanskeliggøre Skibs- farten. De røde Ssvcexter — Rhodospermeer eller Florideer -, med hvis Betragtning vi ville slutte dette Kapitel, indeholde de fleste Arter og ere, om end ikke de største, saa dog de skjønneste i Form og Farve. De holde hverken af Lys. eller Bevægelse og sindes derfor som oftest under den større Dangs Skygger og Beskyttelse paa de stelle Vægge af dybere Sænk- ninger. Mange af dem voxe i en Dybde, som ligger hun- sides Bølgebevægelsernes Indflydelse. De fleste forekomme paa Grcendsen af den laveste Vandstand og ere kun i nogle Timer synlige efter Springfloderne, da Havet som bekjendt oasaa falder dybest. Til denne Gruppe hører de vidunder- lige fine Polysyphonier, Kallithamnier, Delessertier, Plokamier osv som ved deres Sirlighed og deres livlige rosa-, skarlagen- eller purpurrøde Farve udgjøre Samlernes Glæde. Endvidere høre ogsaa hertil de kalkagtige Koralliner og Nnlliporer, hos hvilke det ydre Kjendetegn, Farven, rigtig- nok forsvinder, og som i lang Tid paa Grnnd as deres koralhaarde Beskaffenhed gjaldt for sat være Dyredannelser, men som ved deres indre Bygning vise deres sande Natur. Ogsaa Perlemosset, som forekommer i utrolig Mængde ved det brittiske Riges Kyster, hører til Rhodospermeerne. Naar dette koges, opløser det sig næsten ganske l Van- det og stivner ved at afkjøles til en farveløs, næsten smagløs Gelee. Det bruges som Næringsmiddel af Irlands og