Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
362 Kyster, ogsaa træder frem i de Have, som bølge omkring de sydlige Spidser af Fastlandet. ^Ren hvad er Aarsagen til dette herlige, overalt ud- bredte Phænomeu? Hvoraf kommer det, at der til visse -Cider lyser Ild ud af de Vandes Skjyd, som ellers ere saa fjendtlige mod dette Element? Uden at opholde Læse- ren med de ældre Naturforsteres Gisninger og føre For- tidens Vildfarelse^ frem for ham, ville vi strax stille os paa det nuværende Standpunkt med Hensyn til Kundskaben derom. Man veed nu med Bestemthed, at næsten alle lavere Sødyr uavnlig Akalepherne eller Goplerue med deres Angel og tilligemed dem ogsaa mange Jnfusorier, Polyper, Bløddyr, Orme og Krebs - ere i Besiddelse af Evne til at lyse og derved frembriuge dette vidunderlige Phæuomeil. Naar man nn tager Hensyn til den forbauseude Masse af disse Dyr, vil man heller ikke undre sig over, at saa stor- artede Birkuinger kunne frembringes af Skabninger, der i Neglen ere saa smaa- I vore uordiske Have er det hovedsagelig et lille Dyr af geleeagtig Beskaffenhed (^lammaria 8oitttiIIan8), eu iøvrigt vel ueppe fuldkommen udviklet Skabning, der ligesom af- spejler deu pragtfulde Stjernehimmel paa Havets Over- flade. Naar man fylder et Kar med lysende Vand, seer man ved Dagslyset de smaa Mammarier, der ere saa store som et Kuappenaalshoved, svømme om paa Overfladen. De ere for Størstedelen gjeunemsigtige som Krystal og vise kun paa eet Puukt et Sted, der ligner Mælk. Uuder Mikroskopet seer man tydeligt, at det er kugleformige Smaadhr med eu Fordybning paa et Sted af deres Overflade, fra hvilken en temmelig lang Foletraad rager frem, som bevæger sig lang- somt frem og tilbage, som om den søgte efter Næring. Det lader sig nu fuldkomment bevise, at Lyset udgaaer fra disse Dyr, thi naar det phosphorescerende Vand filtreres,