Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

363 taber det ganske Evnen til at lyse, men gnistrer ved at støde imod de paa Filtrerapparatet tilbageblevne Smaadt)v. End- videre staaer Lysets Styrke altid i Forhold til Mængden af de tilstedeværende Mammarier. Naar man endelig i Mørke ryster en med Havvand fyldt Flaske, hvor: der inde- holdes nogle af disse Dyr, seer man lysende Punkter falde oa stige, ligesom man ved Dagslyset seer de paa Overfladen svømmende geleeagtige Mammarier synke og atter stige, naar man ryster Flasken let. Der behøves et Stød eller en Indvirkning udvendigfra for at vække Lysningsphcenomenerne hos Mammarierne og de fleste andre Smaadyr i Havet, men der gives andre phosphorescerende Skabninger (som Nere-is uoeliluea, Nøljn8n peluAtoa, Nouopbora uootiluea o. s. v.), som ved deres egen Billie kunne udbrede et svagt Lys. » Det er sædvanligt Legemets udvendige slimede Overtræk, i hvilket Lysevnen sindes; i andre Tilfælde er Phosphore- scentsen bunden til særegne Organer eller endog udbredt aiennem hele Legemsmassen. Quatrefages iagttog i Kanalen nogle Ledorme, hos hvilke Faddernes Mustelsubstants var Lysets eneste Sæde. Hos Ribbegoplerne (veroe, (^äipps) er det Cilierne eller Føletraadene, ved hvis Svingninger Dyret bevæger stg fremad, som funkle med et smukt blaaligt Lys l Mørket. Hos kroloelmris, en Jnfusorie, har Ehrenberg opdaget Organer, der enten lyse vilkaarligt eller ifølge Paavirkning, og som dannes as store Celler, udvendigt have en geleeagtig Beskaffenhed og vise Lighed med Gymnoternes og Zttter- rokkernes elektriske Organer. Naar man rører ved en krotockaris, opstaaer der paa hver Cirrus en Flammen og Glødning af enkelte Gnister, som eit-rhaand-n vox° i Styrke og oplys- hele Cirrus; til- lid» li-ber den levende Ild °gsaa h-n over det lille nneide- agtige Dyrs Ryg, s°° ak dette under Mikroskopet seer ud