Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

364 som en brændende Svovltraad under et grønguult Lhs.^ (Ehrenberg, Ueber das Leuchten des Meeres.) Fremfor alle organiske Lhsdhr synes en Salpe (?vro- 8oma allanliea) at frembringe det meest intensive Lys. Py- rosomen bestaaer som bekjendt i en Sammenvoxning af en por Mængde smaa Individer, hos hvilke Mnnden ligger udad, Endetarmen indad med en central Hule. Den hele Mængde af disse sammenhængende Dyr danuer saaledes en Chliuder, som er aaben i den ene Ende. Den centrale Aabuing udvides eller indsnævres ved alle Dhreues fælles Sammentrækning, og heraf betinges sandshnligvus Bevæ- gelsen. Bagved ethvert Individs Mund ligger en blød uigjenneinsigtig Substauts af rødbruun Farve og konisk Form i hvilken man nnder Mikroskopet kan adskille 30-40 smaa røde Punkter; det er dette lille Legeme, som udelukkende er : Besiddelse af Evne til at lyse. Bibra fortæller i sin Reise til Chili, at han engang fangede 6—8 Pyrosomer, som phosphorescerede saa stærkt, at han ved deres Skin kunde læse med Lethed i en ellers fuldstændig mørk Ksie Han forelæste af et lille zoologisk Vademecum en kort Be- skrivelse af disse Dyr ved deres eget Lys for en af hans Lenner, der laa i Sengen som Patient. Endskjøndt de udelt Paavirkuing vare fuldkomment mørke, var dog den sagteste Berørelse tilstrækkelig til øjeblikkelig at faae dem til at lyse. Lyset af 1>o8oma allantiea er blaaligt grønt med en meget smuk Modifikation i Farvetonen. Hos Pholaderne eller Boremuslingerne, som grave deres Boliger ind i den haarde Steen ligesom andre Bi- valver i lost Sand, er hele Legemssubstantsen gjennemtrængt af Lys. Plinius giver en kort, men livlig Beskrivelse af dette Phcenomen. „Det ligger i Boremuslingernes Natur", siger den ærværdige Romer, „at de i Mørket udstraale en egen Glaiids, der er saameget større, jo mere Fugtighed de indeholde, Naar man fortærer dem, skinne de i Munden og paa Hænderne; ja endog de nedfaldende Draaber lyse