Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

366 Bandet, flakkedes Lyset fra deus Bug, og derefter aftog det efter haanden paa de andre Dele; det vedvarede længst paa Kjæberne og Finnerne. Den eneste Deel af Dyrets nederste ^lade, som ikke lyste, var det sorte Baand omkring dens Hals. Bennett troede i Begyndelsen, at Fiflen tilfældigt var bleven bedækket med en phosphorlhseude Materie fra Havet, men denne Formodning bekræftedes ikke ved en nøjagtigere Undersøgelse, medens den Eensformighed, hvormed Lhsflinnet overdrog Legemets enkelte Dele, dets Bestandighed, saalænge Dyret levede, og dets Forsvinden efter dets Død, ingen Tvivl lod tilbage om, at Fremtoningen var en ejendommelig Livsyttring. Denne Haisiskearts smaa Finner tyde paa, at de ikke ere meget livlige Svømmere, og da de kun leve af Rov og aabenbart hyre til Natdyreue, formoder Bennett, at de lokke deres Bytte til sig ved deres phosphorescereude Kraft paa samme Maade, som man ogsaa ofte bruger Fakler ved Nattesiskeri. Ogsaa den oceanske Planteverden synes ikke aldeles at mangle Lhsevne. Saaledes fandt Meyen, at Havet var opfyldt med en lysende Oscillatorie, som han paa Grund af denne Egenskab kaldte O8eiIIutoria pko8pboi-oa, paa en Stræk- ning af mere end 140 Miil (mellem 8°N.Br. og 2°S.Br.). Bed at optage noget Havvand, bemærkede han smaa Stjer- ner, der vare traadformige som Sneefnokke, af Størrelse fra et Valmuekorn indtil en lille Bønne, og som vare sammensatte af hine Oscillatorer. Om end Havvandets Lysning som oftest foraarsages ved levende Lhsbærere, hidrører den dog ogsaa undertiden fra forraadnende, organiske Trevler og Membraner, som skylde hine levende Lhsbcereres Tilintetgørelse deres Oprin- delse. „Undertiden", siger Humboldt (Ansichteu der Natur), „kan man endog ved et stærkt Forstørrelsesglas ikke opdage