Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
367 Dyr i lysende Vand, og dog glimter ligesom Lyn overalt, hvor Bølgen flaaer imod et haardt Legeme og skummende brydes over dette og overalt, hvor Vandet bliver rystet. Grunden til denne Fremtoning ligger da sandsynligviis l forraadnende Trevler as døde Bløddyr, som i talløs Mængde ere spredte i Bandet. Naar man filtrerer lysende Vand gjennem tæt vævede Tøier, blive disse Smaatrevler og Membraner afsoudrede som lysende Punkter. Maaskee maa man paa Grund af den uhyre Mængde af Bløddyr, som leve i alle tropiske Have, ikke undre sig over, at sovandet lyser der, hvor man ikke kan afsoudre synlige Trevler.^ ^ele §)avet kunde paa Grund af den uendelige søn- derdeling af de uddøde Masser as Dagyser og Meduser betragtes som en geleeagtig Bædske, der som Følge deraf lyser, men som er modbydelig og uspiselig for Meuneskene, medens den er nærende for mange Fisk. Naar man sammenfatter det Foregaaende i Korthed, staaer det altsaa fast, at Havets Lysning aldeles ikke af- hænger as Vandets magnetiske eller elektriske Egenskaber, men udelukkende skyldes den levende eller døde organiske Materie. Men fljsndt vi vide dette, ere vi dog lun rykkede et Skridt nærmere til Hemmelighedens Losning, uden at vi kunne opklare dennes inderste Væsen, og vi maae eudnn spørge: Hvad er da den nærmeste Aarsag til Lysningen? Herpaa memgler endnu rigtignok ethvert bestemt Svar, og Ugesom i alle lignende Tilfælde maae vi lade os note med mere eller mittdre sandsynlige Gisninger. Følgende Me- ninger as Professor Leuckart betegne vel bedst Videnskabens nuværende Standpunkt med Hensyn til denne interessante Gjenstand. „Naar man tager Hensyn til, at som oftest kun Legemets ydre Sliimovertræk er lysende, i hvilket en Mængde asstødte Huddannelser bestandigt ere ifærd med at opløses, og at denne Masse, ogsaa efterat den er borttaget fra Legemet og efter Dyrets Dyd, endnu i længere Tid