Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
367
Dyr i lysende Vand, og dog glimter ligesom Lyn overalt,
hvor Bølgen flaaer imod et haardt Legeme og skummende
brydes over dette og overalt, hvor Vandet bliver rystet.
Grunden til denne Fremtoning ligger da sandsynligviis l
forraadnende Trevler as døde Bløddyr, som i talløs Mængde
ere spredte i Bandet. Naar man filtrerer lysende Vand
gjennem tæt vævede Tøier, blive disse Smaatrevler og
Membraner afsoudrede som lysende Punkter. Maaskee maa
man paa Grund af den uhyre Mængde af Bløddyr, som
leve i alle tropiske Have, ikke undre sig over, at sovandet
lyser der, hvor man ikke kan afsoudre synlige Trevler.^
^ele §)avet kunde paa Grund af den uendelige søn-
derdeling af de uddøde Masser as Dagyser og Meduser
betragtes som en geleeagtig Bædske, der som Følge deraf
lyser, men som er modbydelig og uspiselig for Meuneskene,
medens den er nærende for mange Fisk.
Naar man sammenfatter det Foregaaende i Korthed,
staaer det altsaa fast, at Havets Lysning aldeles ikke af-
hænger as Vandets magnetiske eller elektriske Egenskaber,
men udelukkende skyldes den levende eller døde organiske
Materie.
Men fljsndt vi vide dette, ere vi dog lun rykkede et
Skridt nærmere til Hemmelighedens Losning, uden at vi
kunne opklare dennes inderste Væsen, og vi maae eudnn
spørge: Hvad er da den nærmeste Aarsag til Lysningen?
Herpaa memgler endnu rigtignok ethvert bestemt Svar, og
Ugesom i alle lignende Tilfælde maae vi lade os note med
mere eller mittdre sandsynlige Gisninger. Følgende Me-
ninger as Professor Leuckart betegne vel bedst Videnskabens
nuværende Standpunkt med Hensyn til denne interessante
Gjenstand. „Naar man tager Hensyn til, at som oftest
kun Legemets ydre Sliimovertræk er lysende, i hvilket en
Mængde asstødte Huddannelser bestandigt ere ifærd med at
opløses, og at denne Masse, ogsaa efterat den er borttaget
fra Legemet og efter Dyrets Dyd, endnu i længere Tid