Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

368 beholder Lhsegenskaben, da maa der paatræuge sig den Tanke, at Lysningen ifølge en simpel chemisk Akt hænger sammeu med huns Oplosning. Man behøver ikke engang nt henvise til Phosphoriudholdet af dyriske Substantser, som maaskee hist og her er meget betydeligere, eud vi hidtil vide. Derimod er det vanskeligere paa denne Maade at forklare de Tilfælde, i hvilke eutett hele Legemssubstautseu lyser (som hos Boremuslingeu) eller Muskelsubstantserl (saaledes som man iagttager det hos eilkelte Ledorme) eller de svingende Føletraade (som hos Nibbegoplerne), hos hvilke en ydre Paavirkttilig eller Bevægelse forhøier Lysevnen. Man maa her langt snarere tænke paa de elektriske Strømninger, som efter de nyere Undersøgelser forekomme i saa talrig Mængde i Organismen, især i Mnflelsubstaulsen, og som blive for- styrrede i deres Ligevægt ved Bevægelserne. Men det synes utroligt, at Elektricitetens Spænding hos Vand- dyrene, der leve i en saa fortræffelig elektrisk Leder, sknlde kunne voxe til en saadaii Grad, som en Udjævning med Lys- udvikling nødvendigt maatte forudsætte. Af denne Grund maae vi da ogsaa i dette Tilfælde formode, at Lyset op- staaer ved en chemisk Opløsning, naar vi ikke hellere vilde tilstaae vor fuldkomne Myndighed," (Bergmaml og Leuckart, Vergleichende Auatomie, 1855.) Vi vide ligesaa lidt om Lhsuittgens Nytte eller dens teleologiske Betydning. Hvorfor skulle Mammariernes utallige Hære fuukle og skinne ved vore Kyster? Det er ueppe for at hjælpe dem til at opsøge deres Næring, og istedetfor at beskytte dem imod ydre Fjender vil derme Evne langt snarere udsætte dem for disses Angreb. I ethvert Tilfælde maa et saa storartet og i Havet overalt udbredt Phænomen op, fylde et eller andet storartet Memed. Da Lysningen hovedsagelig hidrører fra levende Væse- ner, er det let forklarligt, at den kun i stille Aftener viser sig i sin fulde Glcmds; ligesom man ogsaa om Dagen seer Bandet oplivet af de fleste Dyr, naar kun eil svag Vind