Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
374 op til Lyset, men allerede langt tidligere, medens hine aller- ældste Afleiringer endnu vare i Begreb med at dannes, see vi Oceanet oplivet, hvilket bevises ved de deri indeholdte Forsteninger. Paa den Tid, da de silurifle Bjerge dannedes, var der allerede Tangarter til, som mærkværdigt lignede dem, der findes i de nuværende tropiske Have; Koraller, Muslinger, Snegle, Hovedfvddede, lavere Krebsarter, endog nogle Fisk, til hvilke i den følgende yngre Overgangsperiode de første Krybdyr sluttede sig; men intet Landdyr aandede endnu i den med altfor megen Kulsyre blandede Luft, og den faste Jord, som dengang rigtignok endnu kun var lille og ubety- delig i Forhold til sit nuværende Omfang, vedblev at være en tom, ubeboet Brken. Men Livet erobrede sig videre og videre Kredse. Talrige Ser stege op af Dybet, hvis Bund, for Størstedelen bestaaende af de nævnte Urlag, smhkkedes med en rig Landvegetation; ja i Sandhed rig, thi vi skylde den vort umaadelige Forraad af Steenkul, af hvilke i nogle Egne mere end hundrede Lag forekomme ovenover hverandre afvexlende med Jordlag. Saa hyppigt ere i hine Tider, da Vulkan endnu ikke var tæmmet, Hævninger og Sænkninger af Jordkloden fulgte efter hverandre, og saa hyppigt have Land og Sø omskiftet deres gjensidige Plads. En Deel af England og Skotland, Rhin- og Maas- egnene, Vogeser- og Alleghanhbjergkjederne, kort sagt alle Lande, hvis Skjød indeholder Skatte af Steenkul, hævede sig i hiin Periode op af Bølgerne og vare bedækkede med tætte Skove af en tropift Charakteer, hvis Slægter og Arter nu ganske ere forsvundne fra Jorden. Palmer, Cykadeer, træagtige Bregner, Lhkopodiaceer, vore Kaktusser, lignende Sigillarier, Kalamiter, Stigmarier og Koniferer dannede hiin ældgamle Hhlæa, som bedækkede de flade Mande med et uigennemtrængeligt Væv og afspej- lede sig i Oceanets Bølger.