Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

375 Den maa vistnok have været smuk, hiin mægtige For- tids Vegetation, da Jorden endnu udaandede saa megen Varme, at der herskede et tropisk Klima paa dens hele Overflade, men intet Pattedyr glædede sig i dens Skygger, ingen Fugl lod sin Stemme lyde i Buskadserne. Den gruelige Stilhed afbrødes kun af den livløse Na- turs Toner, af Havets Brusen mod de flovbevoxede Kyster eller Vindens Susen i det tætte Løv. Men i Oceanet be- vægede sig allerede dengang et saa meget desto livligere Llv; uhyre Haier forfulgte de mindre Fistes Hære, talrige Ko- raller omgave Strandbredden, krebsagtige Triboliter vrimlede i Vandene, nautilagtige Hovedføddede udstrakte deres Fange- arme paL Rov, og Havbunden var bedækket af de sirlige Former af stilkede Søstjerner, graadige Enkriniter og Penta- kriniter (Stilkstjerner). Atter hengaae Hundredetusinder af Aar, og Skabelsen viser sig igjen i en ny Skikkelse for os. Steenkulperiodens Der ere for Størstedelen atter sunkne ned i Havet, medens andre mere udstrakte Landstrøg have hævet sig. De fortsatte Aflejringer paa Havbunden, som efterhaanden forandre Havets chemiske Bestanddele, den yppige Urvegetation, ved hvilken Luften mister en stor Deel af sin Kulsyre, og maaskee ogsaa Forandringer af Varmegraden have i de sekundære Bjerges nu følgende Periode forandret Livsbetingelserne i Vandet og Luften og bragt nye Former A at fremkomme saavel i Dyre- som i Planteverdenen. Nu begynder først Dyrelivet at bevæge sig mere livligt paa den faste Jords Overflade, nu krybe og flyve først levende Skabninger omkring i Bustene og i Skoven, men det er rigtignok endnu et uhyggeligt Liv, der her bevæger sia thi Urverdenens Krokodiller, Skildpadder, Pungrotter og'Pterodacthler, der ligne kolossale Flaggermuus, spille endnu Hovedrollen, medens de cedlere Pattedyr først fore- komme i lavere Grader, og de afskyelige Krybdyr ere Her- rer. Ogsaa i Havets Skjsd er en kæmpemæssig, tykpantsret