Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

376 Firbeensflægt den mægtigste, og endog den graadige Hat maa krybe i Skjul for hiin. Det forste af disse Uhyrer, som hæver sit frygtelige Hoved over Vandene, er den 30 Fod lange Jktyosaurus, et Dyr, halvt Fift og halvt Fiirbeen, som sælsomt nok forener Marsvinets Tryne med Hvalarternes Finner. Det Mærk- værdigste hos den er dog dens uhyre Die, som ofte er større end et Menneskehoved. Vee alle de Fisk, paa hvilke den fæstede det kolde Blik fra dette nhhre Seeorgan, som tjente en ligesaa uhyre Graadighed! thi om de end ikke Pludselig lammedes af Skræk, hjalp dog ingen hurtig Flugt, intet Vaaben, om det end var en Saug eller et Sværd; den kæmpemæssige Saurie stjod saa hurtigt som en Piil gjennem Bandene, og dens Pantsers klippeagtige Haardhed spottede ethvert Angreb. Efter den udviklede sig et endnu sælsommere Uhyre, UlesiosaUi-nZ, i hvilket Fablernes Hydrer og Chimærer bleve til Virkelighed. Man tænke sig en Krokodil med Svømmeredskaber som en Hval, med en lang, bhielig Svanehals og et forholdsviis Hoved. Med denne nhe Plages Tilblivelse blev det sidste lille Haab om Redning afskaaret de skjælvende Fiskeslægter, thi i de lave Vande og i Fordybninger, hvor den mægtige Jkthho- saurus ikke mere kunde være farlig for dem, svømmede den smækkrere Pleriosaurus omkring og søgte sit Bytte under Stenene. Til disse Oceanets Vandaler føiede Naturen senere endnu andre, nemlig Mososauren, der endog var bevæbnet med mægtige Tænder i Gummerne, Megalosaurus, der næsten var saa stor som en Hval, og endelig Teleo- saurus, som allerede nærmede sig Krokodillen. Kæmpefirbenene have maaftee i Begyndelsen deelt det rige Bytte, som det talrigt befolkede Urhav frembød, i Fred med hverandre, men senere ere de blevne Fjender paa Grund af deres egen Formerelse og deres Offres aftagende Mængde, thi om end Fiskene vare nok saa frugtbare, kunde