Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

385 beskrive stue Landsmænd det store Naturphceuomen, Ebbe og Flod. Først 70 Aar senere vovede Phocceerne fra Massilia at følge det af ham fundne Spor og at besøge den atlantiske Havn Tartessus. Staden Massilia kan desuden ogsaa rose sig af at regne den vidtbereiste Pytheas til sine Børn. Denne Philosoph, der kjendte Jorden og dens Folkeslag saa godt, levede omtrent 334 Aar s. Kr. Han kjendte alle Europas Kyster fra Tanais's eller Dons Munding indtil det af ham opdagede Ultima Thule, som efter Leopold von Buch hverken stal være Island eller Færoerne eller Orkenøerne, men Nor- ges Kyster. Hans Rejsebeskrivelse gjorde først Grækerne bekjendte med det nordvestlige Europa og vedblev i nogle Aarhnndreder at være Geographiens eneste Ledetraad for hine hyperborceiske Lande. Paa samme Tid som Hellenernes Horizont udvidede sig saa anseeligt mod Vest, aabnede Alexanders Erobringer dem en ny Verden i det fjerne Men. De saae nu det indiske Ocean, der for første Gang blev beseilet af græske Skibe. Macedoneren, som ikke blot vilde beseire Asien med Vaaben- magt, men sammensmelte det med Middelhavets Folkeslag til et eensartet Rige ved Hjælp af et storartet Handelssam- kvem og den derved opvakte fælles Interesse, sendte en Flaade under Befaling as Rearch fra Indus s Munding indtil det Indre af den persiske Havbugt for om muligt ad denne Vei at indlede en regelmæssig Handelsforbindelse mellem Indien og Mesopotamien. Den lykkelige Fuldendelse af denne Opdagelsesrejse regnede Alexander til en as sit Livs vigtigste Begivenheder, men det kan tjene som Beviis for den da- værende Søfarts Ufuldkommenhed, at Nearch brngte ikke mindre end ti Maaneder til denne korte Reise, som en af vore Dampbaade i Reglen tilbagelægger i fem Dage. Efter det macedoniske Riges Adsplittelse udvidedes Kredsen af de græske Opdagelser i det indiske Ocean ved Seleuci- Hartwig! Havet med dets Plante- og Dyreverden. . 25