Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

386 derues og Ptolemceernes Foretagelsesaand. Seleucus Nika- nor flal være trængt frem til Gangesflodens Munding, og de ægyptiske Kongers Flaader omseilede Forindien og op- dagede først Taprobane, det herlige, kaneelrige Ceylon. Nu kom delt Tid, da det verdensbeherskende Rom bragte hele den civiliserede Jord under sit Scepter og plantede sine seierrige Legioners Brne saavel ved det røde Havs Strandbredder som ved Kysterne af det atlautifle Ocean og Nordsøen. Hvilke storartede Opdagelser kunde man ikke have ventet af en saadan Magt, uaar Romerne blot havde været i Besiddelse af noget af de besejrede Karthaginienseres Aand! Ogsaa under Cæsarerne og deres Efterfølgere Udvidedes det bekjendte Oceans Grcendser. Under Augustus om- seilede en romersk Flaade Skagen, opdagede i Aaret 16 efter Kristi Fødsel Aen Fhen og flal endog have naaet Indløbet tit den finske Bugts?). I Aaret 84 blev Skotland for første Gang omseilet af Julius Agricola, Britanniens Erobrer, og hau opdagede da Orkenøerne. Paa Plinius's Tid var den bekjendte Deel af Jorden endnu saa lille, at Europa efter denne store Naturforskers Beregning udgjorde en Trediedeel af den, Asien kun en Fjerdedeel og Afrika omtrent en Femtedeel. Geographen Ptolemceus, der levede midt i det andet Aarhundrede under Hadriau og Markns Aurelius, skildrer os Grændserne for den daværende geographiske Kundskab. Mod Vest kjendte man den afrikanske Kyst indtil Kap Juby ligesom Hesperiderne eller de kanariske Der. Mod Nord naaede Opdagelserne op til Shetlandsøerne og Forbjerget Perispa ved Indløbet til den finske Gugt. Paa østkysten as Afrika dannede Kap Brava Enden paa den bekjendte Verden. Strax efter Ptolemæns's Tid blev hele Kysten ved Malakka (^nrori (ltiersonøsuZ) og det siamesiske Hav omseilet indtil Kambojen (iXolmm proinoutorium). Man