Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

387 synes endog at have hørt om de store Snndaøer, Java, Sumatra, Borneo. Trods disse Fremskridt mod Nst er det dog tvivlsomt, om Phsnicerne ikke kjendte en større Strækning end Romerne i deves hoieste Glandsperiode. Tm vi endog ansee Afrikas Omseiling under Necho og Amerikas Opdagelse i Oldtiden as puniske Søfarende for ikke at være beviist eller forkaste den som fabelagtig, er det dog i ethvert Tilfælde vist, at de kjendte Afrikas Vestkyst i en meget større Udstrækning end Romerne, og det er høist sandsynligt, at de beseilede det indiske Ocean i ikke ringere Afstande. Men da de af Han- delsflinsyge indhyllede mange af deres Opdagelser i dyb Hemmelighed, gik al Kundskab derom tabt tilligemed deres Handelsstorhed. I Oldtiden, da et Folks Beseiring kun altfor hyppigt havde dets fuldstændige ødelæggelse eller i det Mindste Tilintetgjørelsen af dets ejendommelige Dan- nelse tilfølge, og da den vanskelige Forbindelse lagde saa store Hindringer iveien for en almindelig Udbredelse af Kund- skaber, maatte det overhovedet ikke sjeldent blive Tilfældet, at det allerede Erhvervede atter forglemtes af Menneskene, en Fare, som vi lykkeligt 'ere undslupne ved Bogtrykkerkonsten, ved hvilken enhver nyttig Opdagelse hurtigt bliver til fælles Nytte for alle civiliserede Folkeslag. Aandslivet gik saaledes overordenligt tilbage, da del vestromerske Rige blev ødelagt ved de nordiske Folkestammers Indbrud, og de Baand løstes, som i hele Aarhundreder havde sammenknyttet Vesten med Dsten. Civilisationen forsvandt fra de Lande, som i umindelige Tider havde været dens Andlingssæde for først atter at vaagne efter en lang Dvale. Søhandelen i Middelhavet gik tilgrunde, alt Samkvem med fjerne Lande hcevedes, og den bekjendte Jords Grændser skrumpede mere og mere sammen ved en barbarisk Tidsalders tiltagende Uvidenhed. Først i Begyndelsen af det niende Aarhundrede see vi en klarere Morgenrøde oprinde i nogle as Italiens So- 25*