Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
418 Skrivelse, dateret Januar 1554, som meddelte, at der den- gang idetmindste endnu var nogle Ulykkelige ilive, men ellers manglede der enhversomhelst Oplysning om det sørgelige og gaadefulde Endeligt af de første Brilter, der nogensinde havde vovet at trænge frem til hine Jsregioner. Chancellor gjorde en heldigere Reise. Efter lang Omflakken opdagede han det hvide Hav og hørte ved at lande her første Gang om Rusland og om Czar Ivan Vasiliewitch, der residerede i den store Stad Moskau. Ten utrættelige Søfarende besluttede at opsøge denne ubekjendte Hersker i hans fjerne Hovedstad og fik Til- ladelse for sig og sine Landsmænd til at besøge Havnen ved Archangel. Strax efter sin Tilbagekomst til Hjemmet blev han endnu engang sendt til Rusland af Dronning Maria for at afslutte en formelig Handelstraktat, og efter at han havde opnaaet Hensigten med sin Reise indftibede han sig atter fra det hvide Hav, ledsaget af en moskovitisk Gesandt. Men dennegang løb Hjemreisen meget uheldigt af; to af hans Skibe, der vare rigt ladede med Produkter, gik under alle- rede paa Kysten af Norge, og det, hvorpaa han selv var, blev sønderflaaet af en skrækkelig Storm ved Skotland, hvor det strandede i Bugten ved Pitsligo. Chancellor søgte at redde sig og Gesandten i en Baad, men denne kæntrede, og endskjpndt Russeren naaede Strandbredden, maatte Eng- lænderen, der saa lykkeligt havde overstaaet mange Farer i Ishavet, drukne med sit Fædreland i Syne. Tyve Aar senere gik Martin Frobisher ud paa Opda- gelser ester den nordvestlige Gjennemseiling med tre smaa Skibe paa 35, 30 og 10 Tons. Han meeute, „at dette var det eneste store Foretagende, som endnu ikke var udfort". Det lykkedes ham endelig at naae det Stræde, der endnu Lærer hans Navn, med disse elendige Nøddeskaller, men de svømmende Ismarker hindrede ham i at trænge længere frem. Man kan dømme om hans geographiske Kundskaber deraf, at hall fuldt og fast troede, at Landet paa den ene