Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

419 Side af Kanalen var Asien og det paa den anden Slde Amerika. ' ' I Aaret 1585 gjorde Davis sin første Relse tu de samme Egne med Skibene Sunshine og Moonshiræ og_ en Trop Musikantere „til at opmuntre de Indfødte med". Han opdagede det efter ham benævnte brede Stræde, som sprer til Baffinsbugtens øde, vidtudstrakte Vande. Det lykkedes ham dog hverken paa denne eller paa en anden og tredie Reise at sinde den attraaede Gjennemsei- ling, og disse gjentagne uheldige Forssg dæmpede Brillernes Opdagelsesiver i lang Tid. I Aaret 1594 viste Hollænderne sig paa Skuepladsen. Dette dygtige Folkeslag, som i det følgende Aarhundrede var bestemt til at spille en saa stor Rolle paa Havet, havde først for kort Tid siden tilkæmpet sig Uafhængighed og var ifcerd med ved at udvide sin Handelsvirksomhed at forsvare en Stilling blandt de europæiske Magter, som dets Fædrelands ubetydelige Fladeindhold syntes at nægte det. De bekjendte Adgange til Sydens Skatte vare dengang endnu for godt bevogtede af Spaniens og Portugals overmægtige Flaader, til at Hollænderne havde kunnet haabe at komme trl dem fra denne Side, men dersom de kunde være saa heldige at oplukke den endnu uopdagede nordlige Gjennemsellmg ttl Indien, kunde de endnu nyde Løvens Part deraf. Besjælede af hun modige Foretagelsesaaud, som Uafhængighedens Mor- genrøde altid kalder tillive, udrustede derfor et Selskab af hollandske Kjsbmcend en Expedition, som under Ledelse as Vilhelm Barentz skulde udføre det store Værk. Han forlod Texel den 6te Juni 1594, naaede op til Nordspidsen af Nowaja-Semlja og vendte da igjen tilbage til Holland. Imidlertid var hans Ledsager slaaet ind paa den mere bekjendte Vei gjennem Waigatsstrcedet og var trængt frem gjennem den karifke Bugts Is, indtil et blaat, aabent Hav aabnede sig for ham, og han til sin store Glæde saae den russiske Kyst gaae mod Sydost. Nu tvivlede han flet ikke