Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

nogen Hvile efter saa mange heroiske Anstrængelser, førend den tog frisk Tilløb til at udforske Oceanets endnu ube- kjendte Regioner. Denne hele Periode bidrog kun lidet til at udvide de geographiske Kundskaber. De mærkværdigste Neiser ere de, der foretoges af Kosakken Semen Deshnew (1654), som omseilede Asiens Vstspids fra Kolhma; af Flibustieren og Verdensomseileren Dampier, som (1689— 1691) opdagede Strædet mellem Nh-Guinea og Nh-Jrland, som bærer hans Navn; af Hollænderen Roggewein (1721— 1723), som opdagede det efter ham opkaldte Archipel i det stille Ocean; af Brødrene Laptew og Prontschischtschew (1734— 1743), som besejlede den største Deel af Siberieus nordlige Kyster; af Kommodore Anson (1740—1744), som paa sin Verdensomsejling havde den Lykke al kapre eu umaadelig rig spansk Galeon, og endelig maae hertil endnu svies den ulykkelige Berings Opdagelsesreiser (1730—1741) i det nordlige stille Ocean. Efter Freden i Aachen syntes England dog endelig at føle, at Herredømmet tilsøes ogsaa havde paalagt det den Forpligtelse at udvide Grændserne for den geogra- phiske Viden, og det sendte først i Aaret 1764 Bhron og snart derefter Wallis og Carteret (1766—1768) ud paa Opdagelser, medens Frankrig paa samme Tid stræbte atter at opfriske de noget magre Laurbær fra Verazauis og Car- tiers Tider ved ny erhvervede Trophæer paa de oceanste Opdagelsers forssmte Omraade. Følgerne af denne Vceddekamp vare ikke ubetydelige. Bougainville (1^66—1768) fuldendte Opdagelsen af den store Gruppe af Salomonsserne, som Mendana kun tildeels havde seet; Wallis fremdrog atter det af Quiros opdagede Tahiti af Mørket; Carteret, som eu Storm adskilte fra hans Kammerater ved Udløbet af Magellansstrædet, opda- gede flere smaa Der i Sydhavet. Endelig gjorde Bhron Europa nærmere bekjendt med den patagoniske Kyst.